Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvivlsomt, om her har ligget nogen Beregning bag ved; K. synes
at have ægtet Sille Balkenborg af Tilbøjelighed, og det er maaske
endog til hende, han har skrevet den i de Dage meget populære
Elskovsvise «Chrysillis, du min Verdens Guld!» i den 2. Schlesiske
Skoles noget kunstlede Hyrdestil. 3-4 Aar efter hendes Død
giftede K. sig imidlertid igjen, denne Gang med Enken efter en
Forvalter Pedersen, Johanne Lauridsdatter Lund, som var 13 Aar ældre
end han og en god Husmoder, over for hvem der dog næppe kan
have været Tale om noget egentligt Kjærlighedsforhold, hvilket den
Gang ogsaa spillede en mindre Rolle i Ægteskabet end i vore
Dage.
Hvad der maa have forbitret K. Livet i Slangerup, er Forholdet
til den bekjendte Satiriker og Pamfletist Jacob Worm, en Søn
af Peder W. i Helsinge i et tidligere Ægteskab, altsaa paa en Maade
K.s Stifsøn. Han blev allerede Student under K.s Ophold hos
Faderen og var et uroligt Hoved, hvis fejlslagne Ærgjerrighed
fyldte ham med Nag mod alt og alle, ikke mindst mod K., til
hvem han var traadt i en underordnet Stilling som Rektor ved den
lille Skole i Slangerup fra 1671. Formodentlig har K.s noget
myndige Væsen saaret ham, og han begyndte snart at hævne sig ved
anonyme, men meget udbredte Nidvers, af hvilke det bekjendteste,
om «Kingos Kalot», stikler paa dennes Hovmod og besvaredes af
K. i en fuldt saa plump Tone. 1677 blev Worm Præst i Viborg,
hvor hans politiske Smædedigtning snart bragte ham i Ulykke, og
K. var da blandt dem, der stræbte at frelse hans Liv ved et Digt
til Kongen: «Se der, hvor Simei sig om i Støvet vælter», som
imidlertid omtalte Worms Fejhed i Ulykken i en saa nedsættende
Tone, at denne fra sit Fængsel vendte det parodierende mod K. selv.
I Slangerup optraadte K. efterhaanden med en hel Række
Digte, der grundlagde hans poetiske Ry. Denne Digtning deler
sig som næsten hele Samtidens i Lejlighedspoesi, patriotisk og
gudelig Poesi. Som verdslig Digter staar K. i det hele ikke over
sin Samtid; han levede i Alexandrinernes, Parykstilens og Avtoritetens
Periode, og det er den, der præger hans Frembringelser.
Det er klingende Ord, svulstige Billeder og søgte Vendinger,
Mythologi og Allegori, uden synderlig ægte Følelse eller Originalitet,
højtidelig fremtrinende i Alexandrinerens afmaalte og i Længden
saa usigelig trættende Paradeskridt. Af og til spredes Taagerne
ved et Glimt af digterisk Inspiration; endnu hyppigere synker den
unaturlig opstyltede Pathos ned i det smagløse. Den fædrelandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
