Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følelse koncentrerer sig om Kongen, hans Ministre og Generaler
og faar derved Lejlighedspoesiens personlige, smigrende, ofte næsten
krybende Tone, hvorom kun er at sige, at den hørte hele Tiden
til, ikke blot hos os, men ogsaa udenlands. I en lang Række
Digte har K. forherliget «Dydernes Monark, Kong Christian V,» i
Anledning af kongelige Fødselsdage, Rejser, Fester osv.; deriblandt
er en dramatiseret Kantate eller Opera-Ballet af mythologisk Indhold
til Kongens Fødselsdag 1683. Andre Vers ere rettede til
Griffenfeld, «Guds Naades store Mand, den himmelbaarne Greve», Niels
Juel, Kansler Reedtz o. fl. Betydeligere ere de Digtrækker, der
besynge den Skaanske Krig og næsten med Krønnikens Nøjagtighed,
men i en modernere Tone følge «Kong Christian V’s Ledingstog»
(1675-77), Krigen i Meklenborg og Pommern, Gullands Indtagelse,
i Anledning af hvilken K. gjennemgaar hele Øens Historie efter
Niels Pedersens og Lyskanders berygtede gullandske Hypothese,
samt Slaget ved Øland, indledet med en ret smuk Skildring af en
Majnat paa Havet. Hertil slutte sig hans Kronborgs og Samsøs
Beskrivelser (1672 og 1675), der ogsaa for en stor Del gaa ud paa
Behageligheder til Kongen og til Griffenfeld som Samsøs Herre.
Som alle Tidens naturbeskrivende Digte ere ogsaa K.s meget langtrukne,
begynde fra Verdens Skabelse eller Syndfloden og formaa
kun at skildre Naturen gjennem mekanisk Opregning og Sidestilling
af en Række Enkeltheder, der hverken frembringe noget Billede
eller nogen Stemning. I saa Henseende staa de langt tilbage for
hans Ungdomspoesier, hvor han bevæger sig friere og friskere i de
lettere Versemaal. Det bedste ved hele denne Digtning er den
Kjærlighed til Danmark og alt dansk, som aander igjennem den,
medens det ikke kan nægtes, at K. i Stilen er stærkt tysk
paavirket, af den 2. Schlesiske Skoles hule Rhetorik og Misbrug af
malende og sanselige Billeder, Sol og Maane, Morgen- og Aftenrøde,
Guld, Farver og Blomster, medens en vis Jagen efter Ordspil,
originale og drastiske Udtryk ikke sjælden falder plat ud.
En hel anden Digterpersonlighed træder os i Møde, naar vi
vende Blikket mod K.s Salmer. Paa dette Omraade var der Trang
til noget nyt. Reformationstidens frodige og frejdige Tros- og
Bekjendelsessalme var forstummet; dens naivt ubehjælpsomme og
uregelmæssige Form tilfredsstillede ikke mere, efter at Renæssancens
Kunstdigtning var trængt ind med Krav paa større formel Korrekthed
og Afpudsning. Men ogsaa Aanden var bleven en anden:
efterhaanden som Reformationens Begejstring sluktes, og den tørre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
