Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den hellige, o. 1040-1086, Konge - Knud (Magnussen), -1157, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstestandens Ærefrygt for hans Minde og end mere den nærmest
paafølgende Tids Ulykker banede imidlertid Vej for en anden Betragtning:
man begyndte at ære ham som Helgen. Allerede 1095 toges
hans Ben op af Graven, og en Odenseklerk skrev «Kong Knuds
Lidelseshistorie»; men først da Paven havde kanoniseret K., foregik
den endelige Skrinlæggelse af hans Relikvier med stor Højtidelighed
(1101), og en Snes Aar senere udarbejdede Munken Ælnoth sin
mærkelige Levnedstegning af Kongemartyren. Skelettet i K.s Helgenskrin
vidner om hans høje og kraftige Væxt, men tillige om de
Mishandlinger, han ved sin Død har lidt. – Med Edel havde K.
Døtrene Ingerid og Cæcilia (IV, 124) og Sønnen Carl, der blev
Greve af Flandern og fristede en lignende Skæbne som Faderen
(III, 356).
Script, rer. Dan. III.
Danske Helgeners Levned, ved H. Olrik.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse.
H. Olrik, Konge og Præstestand i den danske Middelalder I.
Hist. Tidsskr. 6. R. IV.
Hans Olrik.
Knud (Magnussen), –1157, Konge.
K., der var Søn af Magnus Nielsen og Richiza, lod sig efter Erik Lams Fratræden
(1146) hylde af Jyderne, som ogsaa havde støttet hans Fader og
Farfader, og kastede sig rask i Kamp mod Svend (Eriksen), der
havde faaet Herredømmet over Sjælland og de skaanske Provinser.
Efter at K. ved store Løfter havde vundet Ærkebiskop Eskil,
stævnede han mod Skaane, men vovede dog ikke at lande, lod
Eskil i Stikken og trængte i Steden for frem paa Sjælland; Svend
fulgte imidlertid efter, slog ham ved Slangerup og drev ham tilbage
til Jylland. 1147 sluttede K. og Svend sig sammen til Korstog mod
Venderne; men Toget øgede kun Spliden og fremskyndede ny Fejde.
Det lykkedes K. at overrumple Roskilde, men efter Nederlaget ved
Taastrup maatte han for anden Gang flygte til Jylland (1148). Nu
gik Svend angrebsvis til Værks; selv satte han sig fast paa Fyn,
medens hans Fætter Valdemar, som han havde gjort til sin Hertug,
vandt Sønderjylland, og det skjønt K. havde søgt at sikre sig ved
Forbund med Grev Adolf II af Holsten. Senere trængte Svend
frem i Jylland og sejrede ved Viborg (1150), hvorpaa K. flygtede
til sin Stiffader, Kong Sverker I i Sverige. Forgjæves søgte den
fordrevne Konge Hjælp i sin Moders Stammeland Polen og hos
Sachserhertugen; derimod vandt han Ærkebiskop Hartvig I af
Hamborg-Bremen ved at love ham Overhøjhed over den danske
Kirke og rykkede med en tysk Hær ind i Jylland, men led et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
