Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knud den hellige, o. 1040-1086, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter maatte han dog rette sig efter Hærens Ønske og af Hensyn
til Høsten give Hjemlov. Da K. saaledes saa sine stolte Erobringsplaner
kuldkastede, vilde han til Gjengjæld inden for Landets
Grænser strække sin Magt til det yderste; derved blev han endnu
mere haard og hensynsløs mod sine Undersaatter end tidligere.
Næppe uden hans Vidende pinte hans Fogeder baade høje og lave
med Retssager, og naar de inddreve Bøder, krævede de efter
Sigende 3 Gange saa meget, som der tilkom dem. Da brast
Taalmodigheden. K. drog paa Gjæsteri til Vendsyssel og tog ind paa
Kongsgaarden Børglum; men Vendelboerne rejste sig imod ham,
og K.s Forsøg paa at tale dem til rette var helt forgjæves. K.
flygtede da syd paa til Biskop Henriks Gaard Biskopstorp (Bejstrup),
medens de fleste af hans Mænd toge ind paa Kongsgaarden Agersborg
ved Limfjorden. Nu bredte Rejsningen sig hurtig, og Kongsgaardene
bleve hærgede; Biskop Henrik red Skarerne i Møde for
at mægle Forlig, men blev modtagen med Raseri, og da han kom
sprængende tilbage med disse Efterretninger, flygtede Kongen over
Limfjorden og videre til Viborg. Vendelboerne overrumplede og
hærgede Agersborg og forfulgte derpaa K. Oprøret bredte sig nu
over hele Jylland, og fra Slesvig maatte Kongen flygte til Fyn.
Men ogsaa her til forplantede Rejsningen sig. Oprørernes Høvding
var Piper, der forræderisk indfandt sig i Odense Kongsgaard og
gjorde K. tryg for derefter at fremskynde en Overrumpling af
Kongen. I sidste Øjeblik lykkedes det dog K. med sin Broder
Benedict (II, 60) og sine Vederlagsmænd at slippe ind i Albanskirken.
Forgjæves bød K. Forlig; Oprørerne søgte at sætte Ild
paa Trækirken, og da dette mislykkedes, opstod der en drabelig
Kamp ved Kirkedøren. Mange af Angriberne faldt, bl. a. døde
Piper af sine Saar; men ogsaa Kongen og hans Mænd saaredes
og trængtes tilbage. Knælende foran Alteret skriftede K. da og
beredte sig til Døden; men Fjenden kastede Spyd og Stene ind
gjennem de smaa Kirkevinduer, og K. kvæstedes endnu haardere.
Hans Broder havde allerede faaet Banesaar, og hans 17 Hirdmænd
bleve nedhuggede; selv laa han døende, da Fjenderne trængte op
til Alteret og toge ham af Dage under raa Mishandlinger (10. Juli 1086).
Eftertiden har retfærdiggjort K.s Bestræbelser, for saa vidt som
det senere Samarbejde mellem et stærkt Kongedømme og en stærk
Præstestand virkelig førte Danmark til den største Magt og Lykke.
Men derfor kan man dog ikke forsvare de Midler, K. brugte, og
han maa siges at være falden for sine egne Overgreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
