- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
390

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Harald, f. 1831, Zoolog - Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Bidrag til Kundskaben om Fuglenes Bændelorme» og «Nye Bidrag
til Kundsk. om Fuglenes Bændelorme », begge trykte i «Vidsk. Selsk.
Skr.» (1869 og 1882). Ved de udførlige og nøjagtige Artsbeskrivelser,
der leveredes i disse 2 Afhandlinger, af hvilke den sidste
navnlig behandler de af Fedschenko i Turkestan samlede Bændelorme,
er det blevet muligt at paavise, fra hvilke Ammeformer hos
de lavere Dyr adskillige af dem have deres Oprindelse. Blandt
K.s mindre helminthologiske Arbejder maa fremhæves: «Om
Trikinerne» (1866), «Om Sælernes og Tandhvalernes Spolorme» (1878),
«Om Indvoldsormene i Hestens Tarmkanal» (1880) og «Om
Forekomsten af Bændelorme hos Mennesket i Danmark» (1880). I «Tidsskrift
for Veterinærer», som K. har redigeret siden 1871 (de første
Aar sammen med H. Bagge), har han publiceret en Del Afhandlinger,
blandt hvilke «Varmemaaling hos Husdyrene» (1871)
indeholder Rækker af Undersøgelser over Temperaturen hos Husdyrene
i sund Tilstand, hvorved der er opnaaet et sikrere Grundlag for
Thermometerets Anvendelse i de paagjældende Dyrs Sygdomme. –
Endelig maa nævnes «Erindringsord til Forelæsninger over Hestens
Anatomi» (1885-89) og «Huspattedyrenes, særlig Hestens, Bygning
og Liv» (1892). K.s Virksomhed fortjener saa meget mere
Paaskjønnelse, som hans stærkt svækkede Syn navnlig i de senere Aar
har lagt ham store Hindringer i Vejen. – 21. Juli 1871 ægtede K.
Kristín Guðmundsson (f. 25. Maj 1841 i Kirkjubær paa Island),
Datter af Sagfører ved Overretten i Reykjavik Jón G. (VI, 280).

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jonas Collin.


Krabbe, Iver, –1561, Rigsraad,
var Søn af Glob K. til Østergaard og Inger Fasti. Han nævnes første Gang 1532, da der klagedes over en Jagt, som han og Hans v. der Wisch havde afholdt paa
Øen Fur, og paa hvilken det særlig var gaaet ud over Bøndernes
Korn og Kreaturer. Denne Hensynsløshed var nær kommen ham
dyrt at staa; thi 2 Aar efter fangedes han af de oprørske Bønder
i Slaget ved Svendstrup og beholdt kun Livet ved Mellemkomst af
en Bonde, Jens Jepsen, der selv senere blev fritaget for Halsløsning,
fordi han i den forgangne Fejde havde friet I. K.s Hals. Ved
Aalborgs Indtagelse blev L K. atter fri, og snart efter træffes hans
Navn blandt de mest betroede Lensmænds; 1536 fik han Kjøbenhavns
Slot, et Par Aar efter Krogen, 1544 ombyttet med Koldinghus,
som han beholdt til 1555. Desuden havde han 1538-50
Borreby Len i Sjælland; 1550 fik han Skivehus og 1560 Horns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free