Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad - Krabbe, Iver, -1561, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herred i Jylland i Pant, og disse Panter havde han endnu ved
sin Død, 27. April 1561. Før 1552 havde han faaet Sæde i
Rigsraadet. Ved sit Ægteskab med Magdalene Banner (d. 5. Marts 1597),
Datter af Marsken Erik Eriksen B. (I, 511), blev han Ejer af en
større Gaard, Skovshoved ved Skive, hvilken han gav Navnet
Krabbesholm og forsynede med en anselig Hovedbygning; desuden
ejede han sin Fædrenegaard Østergaard. Fru Magdalene beholdt
som Enke Skivehus Len til 1572.
Thiset.
Krabbe, Iver, 1602-66, til Jordbjærg, Statholder i Norge,
Søn af nedennævnte Tage (Mogensen) K. (d. 1612), blev født paa
Øvids Kloster 22. Marts 1602. Paa sin Udenlandsrejse studerede han
1625 i Padua, blev efter sin Hjemkomst 1628 Hofjunker, men
forlod s. A. denne Stilling, da han 25. Avg. paa Kjøbenhavns Slot
fejrede sit Bryllup med Karen Ottesdatter Marsvin. Det følgende
Aar forlenedes han med Laholm, hvilket Len han 1636 ombyttede
med Varberg. Hans Virksomhed strakte sig dog videre end til
Halland: 1636 var han saaledes Chef for de til Hertugdømmerne
sendte saakaldte Unionstropper, og 1641 fik han Ordre til at inspicere
Baahus Fæstning. Under Krigen med Sverige havde han som
første Mand i Nordhalland en ansvarsfuld Post. Han fik i
Begyndelsen af Febr. 1645 Ordre til at forene sig med Hannibal
Sehested, som stod ved Baahus, hvilket dog ikke førte til noget,
men i April havde han en heldig Træfning med Svenskerne i
Nærheden af Kongsbakke. Hans Styrke var dog kun ringe, og kort
efter, at han havde faaet Forstærkning, kom Freden i Brømsebro
med dens Bestemmelse om Hallands Pantsætning til Sverige. Med
tungt Hjærte maatte han i Sept. skride til at overgive sin Fæstning
til den forhadte Fjende, efter at han forgjæves i en Skrivelse til
Corfits Ulfeldt havde bedet sig forskaanet for dette Hverv, fordi
han «meget ugjærne samtaler eller overhovedet vil have noget at
gjøre med dette Folk». Ogsaa rent personlig var Krigen gaaet ud
over ham, i det hans Gaard Jordbjærg i Skaane var bleven afbrændt
af Svenskerne 1644. Efter Freden opførte han nu en ny Hoved-
og Ladebygning, efter Sagnet under Trusler om, at den vel skulde
kunne staa sig imod de svenske Hunde.
Imidlertid havde han 1646 faaet Baahus Len til Erstatning for
Varberg, blev ved Kroningen 1648 Ridder og udfoldede i den
følgende Tid en betydelig Virksomhed for Udbedringen af
Grænsefæstningerne. Naget til den østlige Nabo synes heller ikke at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
