Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Erik, o. 1620-1672, Gehejmeraad - Krag, Frederik Baron, 1655-1728, Vicestatholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz, som han havde ægtet 28. Avg.
1653, henlevede sit Liv under meget trykkede Forhold.
O. Nielsen, Skadst Herred S. 118ff.
J. A. Fridericia.
Krag, Frederik Baron, 1655-1728, Vicestatholder i Norge,
var Søn af ovennævnte Gehejmeraad Erik K. og blev født i
Flensborg 4. (el. 6.) Marts 1655. Fra 1675 var han nogle Aar
som Kavallér attacheret de danske Gesandtskaber i Paris og i
Nimwegen, hvor der forhandledes om Fredslutningen. Snart efter
Freden blev han Kammerjunker hos Dronningen og senere
Ceremonimester. 1684 fulgte han med Jens Juel til Holland, og da
denne vendte hjem det følgende Aar, forblev K. indtil 1688 der
som Gesandt. Imidlertid havde han 1683 ægtet Hedevig Eleonore
Baronesse Juel, Datter af nævnte Gehejmeraad Jens Baron J., og
var i den Anledning bleven gjort til Baron (1684). Men da hans
Hustru døde i Barselseng 1685, beholdt K. kun den tomme Titel,
uden Baroni. I 1690 ægtede han derpaa Griffenfelds eneste
Datter, Charlotte Amalie, og fik med hende Stensballegaard ved
Horsens. K. tog sig meget af sin nye Besiddelse, ombyggede
Hovedgaarden helt og holdent (1692-94), nedlagde den lille
Hovedgaard Værholm og lagde dens Jorder ind under Stensballegaard,
byggede Lystgaarden Edelesholm (opkaldt efter hans 3.
Hustru) paa Endelave – som han 1695 fik udlagt af Kronen som
Vederlag for de Arvemidler, hans Hustru endnu havde til gode –,
opførte Kirken paa samme Ø saa godt som fra ny, byggede en
Skole i Stensballe By osv. Samtidig steg han hurtig til høje
Stillinger, fik Danebrogsordenen 1708, blev Gehejmeraad 1712 og
var Stiftsbefalingsmand i Viborg Stift og Amtmand i Halds Amt
fra 1695-1713, da han udnævntes til Vicestatholder i Norge,
hvilket Embede han beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som
han dog ikke var voxen. Hans 2. Hustru var død, 31 Aar
gammel, paa Stensballegaard 21. Sept. 1703; efter hendes Død
giftede K. sig, for tredje Gang, 1705 med Edele Krag, Datter af
Gehejmeraad Niels K.; hun var født 1686, overlevede sin Ægtefælle
og døde først 1751. – K. selv døde 24. Sept. 1728 paa Stensballegaard.
Efter sin Mands Testamente fik Enken Stensballegaard for
sin Livstid; hans 2 ugifte Døtre Charlotte Amalie og Vibeke
Cathrine oprettede efter den afdøde Faders Ønske og med kongelig
Tilladelse Stensballegaard til et Stamhus for deres Søstersøn Jens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>