- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
503

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristensen, Evald Tang, f. 1843, Folkemindesamler - Kristensen, Kristen, 1777-1849, Litterat - Krock, Henrik, 1671-1738, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Blade. K.s Livsopgave er den trofaste Meddelelse af
Overlevering; og i Evne til at fastholde Almuens Tanker og Ordlag
overgaar han alle andre Optegnere. Blandt hans Skrifter staa de
første Bind af «Jyske Folkeminder» højest, i hvert Fald i litterær
Henseende; i flere af de senere Arbejder har han haft Vanskelighed
ved at beherske det omfattende Stof. K.s selvstændige Skildringer
af Folkelivet ere faa; men Stykkerne om Visesang og Bindestuer
(i «Jyske Folkeminder» I og XI) ere noget af det smukkeste og
mest forstaaende, der er skrevet om den danske Almue.

Illustr. Tid. 14. Avg. 1892.
Husvennen 11. Dec. 1887.
Danmark, Folkeblad, 1885, Nr. 40 f.
Kristensen, Holmsland S. 58 ff.

Axel Olrik.


Kristensen, Kristen, 1777-1849, Litterat,
er født 29. Marts 1777 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Jacob Christensen, var Brændevinsbrænder. Han blev Student 1795 og studerede Filologi, men da
det pædagogiske Seminarium oprettedes, forlod han Studeringerne
og var fra 1799 Boghandler i nogle Aar. Siden levede han for en
Del af litterære Arbejder og oversatte Romaner, men udgav ogsaa
«Kjøbenhavns nye Lejrkrans» (1807), «Krigstildragelser og Anekdoter
i Anledning af Englændernes Overfald» (1808), «Optegnelser
om det kjøbenhavnske borgerlige Artillerikorps» (1811), ved hvilket
Korps han 1817 blev Kapitajn og 1826 Major. Mest bekjendt er
han som Udgiver af «Politivennen» (1816-42), der en Tid vistnok
var det mest læste Blad i Kjøbenhavn. K. døde 17. Jan. 1849.
Han ægtede 17. Maj 1800 Sophie Helene Achilla Beeken (d. 11. Nov.
1843), Søster til Hofboghandler J. L. B. (II, 32).

Selmer, Nekrolog. Saml. I, 489 f.
Erslew, Forf. Lex.

O. Nielsen.


Krock, Henrik, 1671-1738, Maler,
var Søn af Kjøbmand Valentin K. i Flensborg og blev født der 21. Juli 1671. Han
blev sat i Lære i Husum hos Johannes Aierschettel, en den Gang berømt
Kontrafejer (f. o. 1640 d. 1702, Søn af den i 1655 fra Nürnberg til
Husum indvandrede Christoph A., har bl. a. gjort Altertavlen i Bov
Kirke), og kom 1688 til Kjøbenhavn, hvor han havde det smaat
nok, informerede «udi Ridsekunsten» og studerede senere under
Hofmaler Peder Andersen paa Frederiksborg. I 1693 naaede han
til Italien, hvor han opholdt sig længere Tid. Senere gjæstede han
dette Land gjentagne Gange. I 1701 var han hjemme i Kjøbenhavn
igjen og maa allerede da have haft et godt Lov paa sig som
Kunstner, da han s. A. tillige med flere af den Tids bekjendteste
Kunstnere her underskriver en Ansøgning til Frederik IV om at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free