- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
506

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krog, Arnold Emil, f. 1856, Kunstner - Krog, Jens, 1830-77, Præst - Krog, Peder, 1654-1731, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor Manden, og hvad han formaaede, saas paa Udstillingen i
Kjøbenhavn 1888 og Paris 1889. K.s Navn blev, navnlig ved den
sidste, vidt bekjendt. Franske Kunstdommere bedømte ham rigtig,
naar de berømmede hans japansk paavirkede, fortrinlige keramiske
Arbejder, der søgte til den hjemlige Natur som første Kilde og saa
bort fra Fortidens Stilarter. 1891 blev han Meddirektør ved den
kongl. Porcellænsfabrik, og 1892 fik han Titel af Professor. K. er
dog ikke udelukkende Keramiker, han har ogsaa leveret gode
Tegninger til Møbler, Bogbind og Arbejder i ædle Metaller. En Del
af hans Arbejder ere afbildede i «Tidsskrift f. Kunstindustri». –
– 8. Sept. 1882 ægtede han Euphemia Henningsen (f. 15. Dec. 1853),
Søster til Kunstnerne Frants og Erik H. (VII, 351 f.).

C. Nyrop.


Krog, Jens, 1830-77, Præst,
Søn af Skibsfører Hans K. og Christiane Margrethe f. Christiansen, er født i Nordborg
paa Als 16. Juli 1830. Han blev 1848 Student fra Odense og 1854 theolog.
Kandidat. Efter et Par Aar at have informeret i Kjøbenhavn samt
foretaget en Udenlandsrejse blev han 1856 Adjunkt i Flensborg.
Aaret efter ægtede han Louise Vilhelmine Jacobsen (f. 1835), Datter
af Galanterihandler Vilh. Carl J. i Kjøbenhavn. 1859 blev han
Diaconus i Grumtofte i Angel, 1863 Sognepræst i Store og Lille
Solt, fra hvilket Embede han fordreves 1864. S. A. blev han
Hjælpepræst ved St. Johanneskirken i Kjøbenhavn, hvor han vikarierede
for Sognepræsten Frimodt, da denne 1866 og 67 for sit Helbreds
Skyld maatte rejse udenlands. Derved fik han Andel i Ledelsen
af den kjøbenhavnske indre Mission og bidrog sit til, at den slog
ind paa det praktiske Spor, som den siden har fulgt. 1868 blev
han Sognepræst for Kjærteminde og Drigstrup, hvor hans Ansættelse
foranledigede, at der oprettedes en Valgmenighed med L. C. Hagen
(VI, 472) som Præst. 1873 blev han Medlem af det danske
Missionsselskabs Bestyrelse. Efter 2 Aars Svagelighed døde han 7. Dec.
1877. Han efterlod sig et godt Navn som en mere end almindelig
dygtig og nidkjær Præst.

W. Hjort, Jens Krog (Odense 1880).

L. Koch.


Krog, Peder, 1654-1731, Biskop,
født i Aarhus 8. April 1654. Faderen, M. Niels K., en Nordmand (f. 31. Dec. 1615
d. 12. Avg. 1685), var Hører, siden Rektor og til sidst Sogepræst i Vejlby
(Aarhus Stift); Moderen Cæcilie Blichfeldt (d. 1661). Han deponerede
1670, besøgte derpaa udenlandske Universiteter og blev 1675 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free