- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
573

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Hans Andreasen, 1816-81, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sextet for Strygeinstrumenter, en Række Orkesterværker, deriblandt
3 Symfonier, 6 Suiter og 6 Ouverturer, fremdeles Sange for en og
flere Stemmer, nogle Kantater, et Oratorium, en Messe og et
Reqviem m. m. for Soli, Kor, Orkester og Orgel samt en uopført
Opera, «Kong Saul», navnlig dog en Mængde større og mindre
Arbejder for Orgel, deriblandt «Moll og Dur», 24 Fugaer gjennem
alle Tonarter, der maa betegnes som hans Hovedværk. Største
Delen af disse Arbejder er opført ved Koncerter, dels i
Kjøbenhavn, dels i Provinsbyer (han har selv givet mange), nogle tillige
i Udlandet, Berlin, Leipzig, Dresden og Wien, hvorimod kun et
forholdsvis mindre Antal er trykt.

Schytte, Musiklex.

G. St. Bricka.


Krüger, Hans Andreasen, 1816-81, Politiker,
Søn af Kromand og Gaardejer i Bevtoft Andreas K. (f. 29. April 1790 d. 9. Maj
1823) og Ellen f. Andersen (f. 1. Juni 1794, d. 26. Juli 1877 efter 2. Gang
at have ægtet Georg Christian Brandt, f. 19. Dec. 1796, d. 1. Maj
1841 som Kromand i Bevtoft), var født 6. April 1816 i Bevtoft Kro.
I sin Barndom nød han god Undervisning ved Huslærer, søgte
senere praktisk Uddannelse i Sydslesvig og paa Østerbygaard,
bestyrede i nogle Aar Magstrup Kro og overtog 1841 Fædregaarden,
paa hvis Opkomst han satte al sin Energi ind. Et Dampbrænderi
med Kvægfedning ydede Gødning, og Hederne vege efterhaanden
for Kornmarker. Hans Anseelse som en djærv og dygtig
Bonde var allerede rodfæstet, da han i Jan. 1846 valgtes til
Kredsformand i den slesvigske Forening for Bevtoft, Agerskov og
Toftlund Sogne og 30. Jan. 1847 til Stænderdeputeret for 1.
slesvigske Valgdistrikt. Et Navn vandt han med ét Slag, da han paa
de slesvigske og holstenske Stænders Fællesmøde i Rensborg 18. Marts
1848 fremsatte en skarp Protest imod Beslutningen om Slesvigs
Indlemmelse i det tyske Forbund, «thi langt over Halvdelen af
Slesvigs Indbyggere er dansk og dansksindet og vil ikke ind i det
tyske Forbund, men vil fremdeles blive ved og knyttes fastere til
Kongeriget Danmark». Dette var hans «Program», for hvilket han
virkede Resten af sit Liv. Efter sin Hjemkomst opfordrede han
sammen med Laurids Skau og Nis Lorenzen i en Proklamation af
23. Marts sine Landsmænd til at slutte sig sammen med Kongerigets
Beboere, og han fremsatte paa et stort Folkemøde i Agerskov
29. Marts Forslag om et nordslesvigsk Forsvarsforbund, som dog
hurtig blev opgivet, da Folkevæbningstanken viste sig upraktisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free