- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
596

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Weyse, hvem det først havde været tilbudt, havde afslaaet at
komponere det. Med denne Opera, som opførtes første Gang 29. Okt.
1824, fejrede K. en smuk Triumf. Det Rygte havde udbredt sig,
at «Lulu» var en «Rossinade», og at K., der hidtil ligesom Weyse
havde været en Bærer for den klassiske Musik og bekæmpet den
italienske Smag, var gaaet over til Fjenden. Det skulde straffes,
og en Udpibning forberedtes til den anden Opførelse (den første
var en Festforestilling i Anledning af Dronningens Fødselsdag); da
K. gik til Theatret, søgte en Billetsjover at lokke ham til at kjøbe
en Billet med den Oplysning, at der skulde pibes. Men der blev
intet af Udpibningen. Stykket med sin Rigdom af vexlende Melodier
og en Glans i Instrumentationen, som overgik alt, hvad K.
tidligere havde præsteret, betog fuldstændig Publikum. Men alligevel
var det uomtvisteligt, at der var foregaaet en Forandring med
Komponisten: der var kommet en rigere melodiøs Fylde, en
varmere, blødere Kolorit, en mere syngende Karakter over hans Musik.
Dog var dette ikke nogen Efterligning efter Rossini; det var den
italienske Operas store Stil, men Indholdet var K.s eget med
Mozart, hans første og sidste Kjærlighed, som Idealet. Dette Stykke,
hvori Jfr. Zrza havde en af sine bedste Glansroller, holdt sig i
længere Tid paa Scenen, men henlagdes efter hendes Bortgang.

Efter atter at have gjæstet Tyskland i 1825 skrev K. i de
paafølgende 3 Aar 3 dramatiske Kompositioner, «William Shakspeare»
af Boye, opført 28. Marts 1826, «Hugo og Adelheid», ligeledes af
Boye, opført 29. Okt. 1827, og «Elverhøj» af Heiberg, opført 6. Nov.
1828. «William Shakspeare» var af Forfatteren tiltænkt Schall, men
blev af Theaterbestyrelsen givet til K. Musikken skulde kun være
understøttende; men alligevel fik K. Lejlighed til i Ouverturen
til dette Stykke at udføre et stort Kunstværk, i hvilket
kontrapunktisk Lærdom paa en genial Maade er forenet med en sjælden
Friskhed og ungdommelig Kjækhed. Dette Stykke har holdt sig
længe paa Scenen, hvorimod han havde samme uforskyldte Uheld
som tidligere med «Hugo og Adelheid». Texten havde først været
tilbudt Weyse, som imidlertid ikke vilde have noget med den at
gjøre; K. mente at kunne gjøre noget ud af enkelte Steder og
paatog sig Arbejdet, men skjønt hans Komposition udmærker sig
ved stor Ildfuldhed og ved nogle komiske Scener af megen Virkning,
formaaede han ikke at frelse den fra den Dødsdom, som
Publikum fældede over Texten. Derimod blev «Elverhøj» baade
ved sin fortrinlige, poetiske Text og ved K.s herlige Musik med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free