Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1*26
De romanske Sprogs Aand.
aldeles ikke bliver rystet, har han ingen Syner. Han
er kun overfladisk bevæget; den dybere Deltagelse
mangler ham; han opfatter ikke Gjenstanden i dens
Væsen, Sammensætning og Helhed, men stykkevis,
med det overfladiske Ræsonnements Kjendskab. Dette
er Grunden til, at ingen Race i Europa er mindre
poetisk. Betragt deres første episke Digte, det er de
mest prosaiske, man nogensinde har seet. Fakta her,
altid Fakta! der er intet Andet. Franskmanden vil
*
vide, om Helten dræber Forræderen, om Elskeren .faar
sit Hjertes Dame; ophold ham endelig ikke med Poesi
eller maleriske Beskrivelser. — Han gjør ingen
uregelmæssige Spring i Fremstillingen, han gaar kun
Skridt forSkridt, den lige Yei; Ordenssandseu er ham
medfødt. — Historieskriverne Villehardouin, Joinville,
Froissart, Prosaens Opfindere, have en uforlignelig
Lethed og Klarhed, og fremfor Alt en behagelig
Fremstilling, en Ynde, som de selv ikke søge. Denne Ynde
er et nationalt Træk og kommer af denne medfødte
Delikatesse, som har Afsky for alt Disharmonisk
(horreur des disparates): ingen voldsomme Sammenstød
her! det er deres naturlige Følelse imod.“
Hvad jeg ovenfor har bemærket om det franske
Sprogs Fortrin, gjælder væsentlig Prosaen, som er det
egentlige Udtryk for Tanken i sin naturlige Form.
Maaske har intet Sprog opnaaet en saa harmonisk og
smidig prosaisk Form siden det gamle græske Sprog.
Vistnok har det engelske Sprog store Fortrin, en
større Energi og mere Dybde og Inderlighed; da det
har optaget i sig en stor Del af det franske
Ordfor-raad, har det ofte ligesom to forskjellige Sæt af
Udtryk, der med Fordel anvendes for forskjellige
Begrebsnuancer; det har vel af alle Sprog den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
