Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
apekatteri; ingen hæderlig man burde nedlate
sig til det. Officererne var utmajete, oplærte
aper; de lærte op friske, staute gutter til aper;
generalerne var stor-aper med fjør på og
kongen over-ape.
Hvad han så vilde bli? Jord-grrraver som
far hans! »Jora« — det-det var det ejneste
solide, som var til i væra. Den var derfor også
det ejneste, der hadde værdi og gav alt annet
værdi. At grave fræm af jora det fineste
ætendes og fineste lugtendes, det var, dævelen
partere, det fornemste, en fri kar kunde ta sig til.
Nu klædde han sig som en slusk blant alle de
andre i sommer-varmen der oppe i haven og
arbejdde på har’e livet.
Ja; dette var om sommeren. Men høsten
var ikke forbi, før han, fa’en besætte og
dividere, fant gartneriet at være bare »møk«. Det
bestod i at bruke den slags møk, og så mye
møk, og på den måten møk. Han syntes
til-sist, at »hejle væra bare var en stor møkahaug«.
De folk hadde det best, som ejede den største.
Hvad fa’en var krig annet, æn at de dræpte
hværandre for hvær sin møka-haug? Poesi var
fluer om våren, når møka tok gær.
Han drog afsted på et skib til Sydhavet.
Hvor han nu var, og det i mange år, kunde
ingen få rede på, dengang han endelig en
vakker vår-dag kom hjem. Skulde man tro
ham selv, havde han været over hele jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
