Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbi og mønstrede henne. Hun tænkte, det
var best at fjærne sig.
Da han så, hun gjorde sig færdig,
foreslog han, at hun skulde bie; så gik de
sammen. Hun undskyldte sig med, at hun var
væntet. Men den »sladderen« fik de da
tidsnok begynt på; nu kunde hun hjælpe ham lit.
Hun spurte hvormed. Det tålte han ikke.
Hun havde ingen ret til at spørge slik. Hun
var overhovedet ikke lydig; hun havde ænnu
ikke lært det. Hun burde dog vite, at nu
havde hun fåt en hærre, og at hun måtte være
ham underdanig »i alle ting.« Det var selve
bibelen, som sa det. — Til svar satte hun sin
hat på; den lå færdig på bordet, — den,
hennes parasol og mantille. Han blev nu
rasende og spurte, om hun ikke trodde, han
skønte henne? Hun skulde være så meget
bedre, hun, æn han og derfor bestandig på
vagt imot ham? Ganske vist havde hun ikke
havt lejlighed til at føre det liv, han havde
ført. Men det var vist også det eneste, som
skilte dem. I grunnen, eller som han uttrykte
sig: »i botten«, var hun den samme, hun som
han; akkurat. Derfor var det ikke værdt, hun
længer spilte den komedien.
Dette kom så uvæntet på Tomasine, at
hun skrek op: »Tølper!« •—- tok sine ting og
vilde gå; døren til forgangen var like bak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
