Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tak i henne; forvirrede tanker fra før, fra
kampene med hennes gut. . . . »Men frue, De går
for fort!« Andreas Berg ropte det nede i
bakken.
Hun så ham næsten ikke; brillerne havde
løpet fulle; hun tok dem nu af, tørrede sig
og dem, pustede ut og måtte le. Berg kom
langsomt opover. Barne-skriket vedblev
imidlertid; men nu, hun havde fåt sin fornuft igen,
sansede hun, at det kom fra højre, mens hun
så Marit Støens hus, det røde hus med hvite
vindus-rammer, næsten like foran sig i bakken
til venstre\ det var det største heroppe og
havde jo været synt henne; kun kunde ikke
ta fejl. Hun følte sig rent let, da hun gik
ivej mot det.
De kunde ikke komme like på det; men
måtte gøre en sving og komme tilbake langs
Marit Støens have-gærde, som også var malet,
skønt rigtignok noget længe siden. Husets
to vinduer vendte ut mot haven; de havde
her en stor utsigt. Men husets dør var på
ende-væggen mot venstre; utenfor den var
bygget et bislag, hvortil et par trappe-trin.
Ganske stilt inneogute; men unge-jubelen
nedenfra og barne-sinnet bortenfra møttes
her i luften. Haven, de gik langs med, var
den største, de havde set på bærget.
Egentlig hvad man kaller »velstelt«, var hværken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
