Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordknap; hun tok hensyn til personer og
lejlighed. Væninnerne havde nu ikke set
hvær-andre på fem år. Laura sat og sydde i
kammerset bak butikken, henne ved vinduet mot
smuget, men rejste sig nu — forundret, rød og
lit efter lit bevæget. Tomasine stod altså atter
hos henne.
Bægge var — til at begynne med — noget
stive. En liten mørk-håret, tyk jente sat på
en skammel og lærte at sy; hun så klokt op
på dem; nu blev hun sendt ut. Moderen forstod
straks, at de to fordums væninner måtte være
alene og ha et opgør. Og det fik de.
Efter flere inledninger førte Tomasine sin
klage mot henne som mot alle sine væninner,
hensynsfullt, men dog forståligt. Laura svarte:
Når en pige ikke selv støtes af et liv som det,
John Kurt havde ført, så kan ikke andre godt
snakke til henne om det. Laura havde for
sin del vraket flere mæn, netop fordi de i
dette stykke havde været tvilsomme eller
mer æn tvilsomme. Men Hansen, visste hun,
var ægte i så måte også.
Den store Tomasine minkede under den
lille Lauras sikre øjne og rolige tale. Fra
anklagelsens rene stade falt hun ned til de
anklagedes; — og det var ikke med måte, som
hun falt. Hun havde holdt sig fornemt der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
