Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Når Gracchernes mor traf sønnerne i
himlen —?
— Ja, kom Graccherne og hun til himlen?
De trodde jo ikke på Jesus?
Efter forskellige underhandlinger blev
barnene enige om, at nu var de antagelig
underviste om Jesus og var selvfølgelig komne til
himlen. Men hvad så videre? Hvad bestilte
de der? Augusta gøs; uendeligheden var så
rædsom. Hun gemte sit ansigt, og da hun
kom fræm igen med det, havde hun grætt.
Han sat længe og så på henne.
»Hør, Augusta,« sa han, »ingen af os to
vil dø, før vi blir rasende gamle, ikke sant?
Så gamle, at vi ikke længer kan gå? For da
kan det jo allikevel være det samme; ikke
sant?«
Augusta smilte. »Den gangen du gav mig
de evigheds-blomsterne, sa du, at jeg skulde
huske på dig, når du var død, sa du.«
»Ja, jeg var så rædsomt ulykkelig den
dag. Og så havde jeg fåt det billede med
kong Edvards sønner på. — Du Augusta?«
»Nå?«
»Nu på sjøen i høst-stormene, . . .
høststormene kan være svært farlige, du, . . . da vil jeg
la mig surre fast, og så vil jeg skrive dig til
akkurat det, som jeg tænker. Og så må du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
