Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøvde da Tomas slet ikke på at tænke
Augusta fræm? Jo, når han sat og
småklim-prede på pianoet, var det bestemt henne, han
omgikkes med; de havde sittet side om side
der. Det var altså det forbigangne, han tænkte
på. Moderen blev en dag forundret, da han
havde givet et noget heftigt svar, men straks
kom in igen og kastede sig om halsen på
henne. Hun var så vant til hans heftighed,
at når han ikke var uhøflig, la hun ofte ikke
mærke til den. Hun så nu på ham: »Hvad er
hændt?« — Da rødmede han og la sig in til
øret på henne, som han plejede, når hun ikke
skulde se på ham, mens han talte. »Jo,
engang jeg havde svaret dig hastig, kom
Augusta ut efter mig på trappen og sa: »Du
Tomas, du skal aldrig svare din mor således.«
Dengang brydde jeg mig ikke videre om det;
men nu — nu huskede jeg det, da jeg kom
ut på trappen.«
På denne tid læste de sammen eksempler
iflæng af Lucas’s bok. Disse ofte forunderlige
bevis for arv af anlæg og egenskaber, som
kunde bryte fræm efter flere, ja mange
mel-lemleds hvile, optok ham stærkt; han fik en
hel hoben spørsmål at gøre, som han gik til
doktoren med.
Lit efter lit var han optat som før; men
var mere stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
