Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
galt ænda, at jeg holdt den tale i
gymnastiklokalet; — hvad tror du?«
»Ja, vét du hvad, Tomas; jeg begynner
virkelig også at. . . . nej, nej! Det var galt!
Lad mig nu bare ikke bli na<ret afsted igen.«
En af stuepigerne kom med et brev, de
havde glemt; for de havde mot-tat det under
festen. »Ser du? Ser du? Han lo og åpnede:
»Jo, nu tror du vel, at du har sejret, din
æreskænder! Jeg så dit hovmod idag, da du
stod op der blant alle de småpigerne, som du
havde narret til at gå god for dig.
Selvisk-heden stak op om dit fregnede, grå-øjde fjæs
som dit bustede judas-hår. Fy for fan!«
»Men du skal rammes, når du minst
væn-ter det, din svinehund.
Veritas. “
2.
General-staben.
«Den blonde Milla, den brune Tora,
den breje Tinka, den smale Nora.«
Der var strid om, hvor dette udmærkede
vers med sine rytmer og rim havde klinget
første gang, om i øverste latin eller i øverste
real. Striden kan ikke mere løses, men når
disse damer viste sig, blev verset ofte skreket,
sunget, vrænget efter dem — i begynnelsen
iS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
