Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
himmelen visste best, at det var hun ikke. Men
på dette kunde hun komme utenfor, kanske få
et uutsletteligt mærke på sig. For henne var
det bestandig fræmtiden, det gallt; hun havde
været kastet så omkring, hun følte sig så utryg;
hun klamrede og grep efter fæste, og det glap
altid for henne.
Hun gråt så svært. Bægge to holdt hun
af, hvær på sin måte; de var jo også så
forskellige. Hvorfor kunde hun ikke få lov til
det, når hun trængte det? Hvad skulde hun
gøre? Hun vilde ingen opofre af dem.
Næste dag var søndag; hun måtte gå i
kirke; men kunde slet ikke vænte på andre,
som også skulde afsted; — strøk så fort in-om
til Milla.
Milla var påklædt for også at gå i kirke;
de møttes på gangen. Men da Tora bad om
endelig at fa tale med henne, blev hun
overrasket, tok henne in og drejede nøklen om.
Nu begynte Tora at gråte og fortalte alt,
nøjagtig som det var; la intet skjul på, at hun
holdt af dem bægge to, og hvorfor hun gjorde
det; heller ikke på, hvor forlat hun var, og
hvilke følger dette kunde ha for hennes hele
fræmtid. Nora var så mægtig der i pensjonen
og på skolen.
Midt under fortællingen, netop som Tora
havde holdt en stund inne for at gråte, hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
