Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
munterhed. Men en times tid efter sat Tora
alene på sit kammers på loftet; hun havde
stængt af. Og kl. 6 samme eftermiddag,
netop som gæsterne samlede sig hos Wingaards,
sat hun på dampskibet, som gik tilbake til byen.
Hvad var hændt? Intet, slet intet. Men
omtrent som tåken over landskabet, hvor den
fremdeles lå, skønt ikke så lavt som i
formiddag, — således lå der noget over alt dette her,
som var henne uklart, umuligt. Hun tålte ikke
at være sammen med Fiirst og fru Grøndal;
hun kunde så ikke være naturlig; alt, hun
gjorde og sa, falt bakvendt.
Derfor vågede hun sig ikke til selskabet;
og bare hun tænkte på at valse med Fiirst,
skalv hun. Det gik ikke. Ja, så var der
intet annet for da, æn at flygte. Hun
prostituerte sig gruelig ved at finne på grunner
for sin rømning. Slike som, at hun havde
krøllet sin hvite kjole i æsken, kunde de ta
fra henne med et varmt strykejærn. At
hennes mor væntede henne, forutsatte en duepost.
Men allikevel: nu sat hun på dampskibet.
Det var næsten en dåd; hun var glad.
De øvrige passagerer var oppe på hytten
eller inne i den; vinduerne var åpne; hun gik
for ut, hvor der sat et par arbejdere.
Langt foran disse, helt alene satte hun
sig. Det rigtig frydede henne, da dampskibet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
