Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortræd. Men ved synet af alle disse
mænnesker løp der gennem hennes hode en erindring
om, hvorledes den stakkars fru Rendalen blev
hilset, da hun kom tilbake fra at følge Tora.
Og Milla blev lik-blek, — en forfærdelig rædsel
grep henne. Skønt hun strævde imot af al, al
magt, måtte hun skælve, — snart skælve helt
ned i knæerne, så kroppen lystede; hun måtte
holde sig fast, sætte sig. I en liten tid af fire
minutter gennemgik hun . . . å, mere æn da
hennes mor var død; for der var da en
oversvævende trøster tilstede dengang, en lysning
af løfter om gensyn, en forklarelse over mørket.
Dette her var kort, afhugget, i afgrunnen
utkastet. Ubarmhjærtig latterluende op omkring
henne, gripende efter hennes hænder, . . .
hvor kunde hun krype hen? — —
Hennes far var med, men i øjeblikket nede
for at samle tøjet og klarere. Han hørte skibet
svinge baskende in mot bryggen, derpå et hurra
af hundrer, og atter et og atter et. Han op,
— da styrtede hans datter mot ham, famlede
ved ham, trykkede sig in til ham, rystede intil
i munvikerne. Hun, som til daglig var af helt
træ, var i dette øjeblik bygget op af bare flis.
»Men Milla—! De roper jo hurra for bruden!
Milla!«–
»Hold mig,« hviskede hun. »Lad mig få
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
