Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øjne, så Milla ikke kunde rede ut sig selv, sin
egen stol, sin egen buket, sit eget
lommetørklæde. Tilsist var alle der til hjælp med
eau de Cologne, med hænder, med forstyrrelse.
Det siste var hint røde uhyre med de store
moustacher og de mange ordener; han vilde
endelig true in på henne hennes egen buket,
og hun tålte ikke lugten. Da hun endelig
blev fri og kunde puste ut, å, én gang til, —
å, og nok én ... så brast hun i gråt. Hun
drog sit slør for. Hun syntes så synd i sig
selv, Milla; det var jo frygteligt, hvad de havde
gjort. Og så blev hun så rasende. A, hvor
blev hun rasende!
Konsul Engel fik det første blik; — og til
alt annet, han havde fåt, virkede det, som den
siste dram, der gør en bevisstløs; han sat
de-lirerende over, at han kænte sig så tynn i
bukserne. Var der virkelig noget i det?–-
Den elegante Fiirst sat ved hans side og
byttede hånd til at holde hatten med og
byttede lår til at lægge den på. Det var ham,
det gallt, alt dette, og den vordende politiker
var ænnu ikke kommet så langt, at han kunde
sitte stille, mens man flådde ham, skar ham op
og slap stykkerne i gryten. Døsen, som var
like bak ham, strøk med sin hvite hanske de
yterste spisser på sin blonde moustache, nu
højre, nu venstre, nu venstre, nu højre, fort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
