Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL UND. GEPIDER. GOTISK KULTUR
59
der paa den ene Side stemmer baade med Landets virkelige Beskaffenhed og
med dets Egenskab som Nationalhelligdommens Sæde, og paa den anden Side
antyder det samme Begreb, der ligger i Gifdhernes eller Gepidernes Navn. Her
støde virkelig altfor mange overeensstemmende Omstændigheder sammen, til at
man ej skulde finde det indlysende, at Forholdene idetmindste i Hovedsagen
have været saadanne, som vi her have skildret dem. Men vi kunne paavise endnu
flere. Saaledes fortæller Prokop udtrykkeligt at det gepidiske, gotiske og
van-daliske Sprog var eet og det samme1, og om Vandalernes nøje Slægtskab med
Goterne indeholde desuden ogsaa andre Forfattere mange Vink. Men det samme
Navn, Vandalerne bære, Vandal, Vandil eller Vendil, gjenkjende vi endog i vore
Dage i Navnet paa Jyllands nordligste Deel, Vendsyssel, der i Oldtiden kaldtes
Vendil, og Skagen Vendilslcagen. Og i Digtet om Beowulf nævnes udtrykkeligt
Wendlerne d. e. Vandalerne, som et under den gotiske Danekonge lydende Folk.
Stiller man sig de geographiske Omrids af den gotiske Kulturkreds i Norden
klart for Øje, vil man finde, at de i det Væsentlige ere de samme som de, inden
hvilke Levninger fra Bronce-Alderen findes. Vi erfare altsaa at de af gotiske
eller ingvionske Folk i Norden besatte Landskaber tidligere vare beboede af
keltiske Folk, medens man derimod ej finder Spor af nogen saadan keltisk Befolkning
i de reennordiske Lande, nemlig det egentlige Sverige og Norge. Det bliver nu
et Spørgsmaal, om den keltiske Befolkning allerede havde forladt Landet, førend
de germaniske Folk indfandt sig, eller om deres Bortflytning var en umiddelbar
Følge heraf. Det sidste synes at være det rimeligste, naar man tager Hensyn til
de allerede ovenfor antydede Omstændigheder, nemlig Gallervandringen i det 3die
Aarhundrede, Kimbrer- og Teutoner-Toget m. m.; det bliver det rimeligste alene
af den Grund, at man isaafald kan paavise en bestemt Aarsag til disse Vandringer.
Men traf de indvandrende gotiske Folk Kelter i de Lande, de besatte, da maa
denne Omstændighed have bidraget til at give deres Kultur- og
Samfunds-Udvikling en egen Charakter, noget forskjellig fra den, der udviklede sig i Norge
og Sverige, hvor Indvandrerne fandt et saagodtsom ubeboet Land for sig og i
alle Fald blot kom i Berørelse med nogle faa halvvilde Nomader. Om
Kultur-tilstanden i den reengotiske Tid have vi forresten ingen bestemte Efterretninger;
for Nordens Vedkommende ligger den endog udenfor Historien2. Men fra den
blandet-gotiske Tid, da Goter-Navnet efterhaanden gav Plads for Dane-Navnet,
1 Prokop, om den vandal. Krig, I. 2. Han kalder her Goter (d. e. Ostgoter), Vandaler, Vestgoter og
Gepider tilsammen yoTthxd eih’r], d. e. gotiske Folk, og fortæller at de alle i sin Tid boede «hinsides Donau».
Men hinsides Donau betyder hos ham «etsteds langt i Norden», thi ogsaa Varnerne lader han bo
«hinsides Donau».
2 Det gotiske Guldhorn fremstiller, som ovenfor bemerket, blodige Menneskeoffringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
