Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
GOTISK KULTUR
og tilsidst kun bibeholdtes for Landet, ej for Folket, indeholde saavel vore egne
Oldskrifter, som det oftere omtalte Beowulf-Digt, interessante Skildringer, af
hvilke vistnok meget tilhører den Tidsalder, hvori det blev nedskrevet, men som
dog i det Hele taget give ret gode Oplysninger. Det fremgaar af disse, at
Levemaade, Skikke og Sæder da i det Væsentlige vare de samme som de, vi gjenfinde
hos vore egne Forfædre i en noget sildigere Tid. Fortrolighed med Søvæsen og
Skibsfart hører allerede i hine Skildringer til det charakteristiske, og krigerske
Søt og til fjerne Lande omtales som sædvanlige1.
At disse gotiske Folkeslag, som overhoved alle de germaniske Nationer fra det
første Øjeblik, vi see dem fremtræde paa Skuepladsen, kjendte Jernets Brug og
Tilvirkning, maa, hvad vi allerede tidligere have antydet, ansees for en afgjort
Sag. Et andet Spørgsmaal bliver det, om de forefundne ældre Jern-Oldsager
i de fordum gotiske Lande ogsaa alle ere gotiske, og om ej enkelte kunne henhøre
til den sidste keltiske Periode, da ogsaa Kelterne havde lært Jernets Brug. Denne
Sag er endnu forlidet undersøgt til at man kan fælde nogen bestemt Dom derom.
Vi vide blot saameget, at Jern-Oldsagerne i Almindelighed betegne den
germaniske, Bronce-Oldsagerne den keltiske Tid; men forsaavidt nogen gradviis
Overgang er at spore, tilhører den upaatvivlelig Kelterne.
11. Nordmændenes Udbredelse i Norge.
Efter saaledes at have erhvervet os et Overblik over Norges nærmeste
Nabolandes ældste germaniske Befolkning, hvilken vi nødvendigviis maa kjende for
at kunne forstaa, hvorledes Forholdene i Norge selv, især dets sydligere
Grændse-egne, gestaltede sig, kunne vi vende tilbage til Nordmændene og undersøge de
sparsomme Vink, historiske Optegnelser i Forbindelse med Iagttagelse af Folkets
egne Stamme-Egenskaber og andre Omstændigheder give os om Maaden, paa
hvilken de fordeelte sig om i Landet. Der findes vistnok i et af vore ældre
Sagnskrifter nogle Optegnelser, som tilsyneladende endog meget nøje berette om de
enkelte norske Smaa-Rigers Stiftelse, men hvilke dog næsten ved første Øjekast
1 Se især hvad der i Beowulf-Digtet forefindes om Sejladsen fra og til Sø- eller Vejr-Gau ternes Land
(43—447, 3772—7835) om Hugleiks Tog til Frankland og Frisland (2420, 4706 ff., 5824 ff.) m. m. Om det
charakteristiske ved de gotiske Folks Begravelsesmaade ville vi i det Følgende komme til at yttre os
udførligere. Her ville vi kun foreløbigt antyde, at den særegne Frauja- eller Frey-Kultus, ligesom den i det
Hele taget synes at have beguntsiget og indskjærpet Freden og dens Sysler, ogsaa synes at have foreskrevet
en anden Begravelsesmaade, end den, der ifølge Snorre (Yngl. S. Cap. 8, 10) ellers tilhørte Vodans Lære;
denne fordrede nemlig at de afdødes Lig skulde brændes; Frauja-Dyrkelsen synes derimod at have
foretrukket at de ubrændte højlagdes. Og virkelig indeholdt de fleste hedenske Grave fra Jernalderen i
Danmark ubrændte Lig, medens i Norge de brændte ere sædvanligst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
