Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF HARALDSSØN HOS SIGURD SYR 57
fra Sognsøen til Lindesnes, hvor Erling Skjalgssøn herskede saa godt som med
Kongemagt. Olaf skyndte sig derfor til Viken, for at komme til sin Hjembygd,
Oplandene, hvor han ventede sig bedst Fremgang. Da han kom til Vestfold,
fandt han en venlig Modtagelse hos sin Faders forrige Venner og Kj endinger,
ligesom han og havde mange Slægtninger paa den Kant. Han satte sine Skibe
paa Land, sandsynligviis øverst oppe i Dramnsfjorden, hvor han havde anseede
Frænder1, og hvorfra der var kortest Vej til Ringerike. Hid stevnede han op,
for at besøge sin Moder og Stiffader. Han kom, siges der i Sagaerne, en Dag om
Høsten, tidligt om Morgenen. Da han nærmede sig Gaarden, løb Kongens
Tjenestedrenge ind i Stuen til hans Moder Aasta, som sad der med flere Kvinder,
og fortalte at hendes Søn Kong Olaf snart var at vente. Hun stod strax op og
bød Mænd og Kvinder at gjøre Alt istand paa det bedste til hans Komme. Hun
lod fire Tjenestepiger hente Stue-Tjeldene, hænge dem op i en Hast, og brede
Dækker over Bænkene; to Karle lagde Straa paa Gulvet, to satte Skjenkebordet
og den store Ølkande frem, to andre sloge Bordene op, tvende opdækkede Maden,
to bragte 01 ind. Tvende sendte hun af Gaarde til Kong Sigurd med hans
Stads-klæder og hans Hest med forgyldt Sadel og steenbesat Bidsel; fire Mænd sendte
hun til alle Kanter af Bygden for at indbyde de gjæveste Mænd til
Velkomstgilde for hendes Søn. Alle de Tilstedeværende maatte klæde sig paa det bedste;
dem, som ingen Klæder havde, gav hun selv. Da de afsendte Bud kom til Sigurd
Syr, stod han just ude paa Ageren, hvor han saa til sine mange Arbejdsfolk, der
deels skare Korn, deels bandt det i Neeg, deels kjørte det hjem og bragte det
i Lade. Der fortælles at han havde en blaa Kjortel, blaa Buxer, høje Sko, med
Skafterne bundne til Læggene, en graa Kappe, bredskygget graa Hat, Stav i
Haanden med forgyldt Sølvholk og Sølvring oventil2. Sendebudene hilsede ham
fra Aasta at han nu endelig maatte føre sig op som en Stormand, og vise at han
mere slægtede paa Harald Haarfagre end sin Morfader Rane Mjonef eller Nerid
Jarl den gamle, hvor forstandige Mænd disse end havde været3. Kongen sagde:
Eders Tidende er vistnok merkelig, men I tage det ogsaa overvættes heftigt; jeg
kjender imidlertid Aastas Storsindet hed, og veed at hun ofte har gjort stort Væsen
af Mænd, der ikke vare hende saa nær paarørende; denne Gang er hun derfor
1 F. Ex. Vebjørn paa Huseby, inderst ved Dramnsfjorden eller i Lier; den senere saa berømte St.
Hallvards Fader, gift med Olafs Moders Syster eller Systerdatter.
8 Der staar og at Sigurd havde et «Url» for Ansigtet. Dette maa vel betegne et Slags Slør for Sol eller
Støv,
3 Om Nerid den gamle, ogsaa kaldet den nidske (sinki) og raadspake, Jarl enten paa Grenland eller
i Thelemarken, se ovf. B. I. S. 322—324. Om Rane Mjonef (Tyndnæse) fortælles der ikke paa noget
andet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
