- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
70

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 OLAF HARALDSS ØN

muligt endog til efter Paaske-Ugen; men Jarlen skal have svaret, at han aldeles
ikke vilde indlate sig derpaa, da det kun var en Udflugt af Olaf. Denne skal da
have sagt: «den som ikke vil holde Fred paa en Helligdag, faar heller ikke Sejren
paa den Dag»1. Da Jarlen tidligt om Søndags Morgen gjorde sig slagfærdig og
oppebiede Olaf, skal endog Einar Thambarskelve have raadet ham til at gaa
ind paa Kongens Forslag, men forgjæves. Men hvorledes det end forholdt sig
hermed, saa var det dog Kongen, der opsøgte Svein. Han lod først holde Messe;
derpaa bød han sine Mænd spise Dagverd, og lod saa blæse til Opbrud fra Havnen.
Da de kom udenfor den Havn, hvor Jarlens Skibe laa, fandt de ogsaa dem fuldt
udrustede, og i Begreb med at lægge ud. Olaf gav nu Befaling til at binde Skibenes
Forstavne sammen. Der fortælles, at han lod en Skejd lægge yderst paa hver Side,
og udenfor dem igjen Knerrerne, adskilte fra Skej derne ved et bredt Mellemrum2.
Paa sit eget Skib, Karlshøvde, havde han 120 udsøgte Mænd, alle forsynede med
Ringbrynjer og valske3 Hjelme, foran paa hvilke han havde ladet male hvide
Kors; de fleste af hans Mænd havde ogsaa hvide Skjolde, hvori et Kors, enten
forgyldt eller malet med rød eller blaa Farve. Hans Merke eller Banner var hvidt,
og forestillede en Orm4.

Da man fra Jarlens Skib saa Olafs Tilberedelser, skal Einar Thambarskelve
have sagt: «Ser I Kongens Fylking? Den er ikke tyk, og dog er jeg bange for, at
den, inden Solen i Aften gaar ned, vil blive haard at binde an med; du selv, Jarl,
kan vælge Plads i hvilken Fylkinge-Arm du vil». «Om jeg da indtager denne
Plads», sagde Jarlen, «vil du da ej følge med?». «Nej», sagde Einar, «jeg har ingen
Lyst til at løse mit Skib af Tengslerne og fare lige ind i Kongens Flaade for at
kæmpe med ham imod hans Vilje, thi jeg ser, at han er ikke for at stride i Dag,
skjønt han dog altid vil være beredt paa at modtage dig og dine Mænd». «Jeg
har ikke før merket noget til at Modet svigtede dig», sagde Jarlen. «Kald det
hvad du vil», sagde Einar, «men er det saa, at Modet svigter mig, saa tør det nok
ogsaa hænde at Lykken svigter dig». «Det tror jeg ikke», sagde Jarlen, «thi vi
skulle gjøre et heftigt Angreb med Skudvaaben». «Olaf er dog langt klogere end
du», svarede Einar, «thi her ere to Ting at gjøre, og Kongen vælger dem begge,
du derimod ingen af dem; den ene er at overholde Højtiden, den anden at holde
til Raade med Skudvaabnene». Svein Jarl lyttede ej til Einars Ord, men bød sine

1 Den legendariske Saga, Cap. 26.

2 Saaledes fortælles der i Flatøbogen, Fornm. S. V. S. 169.

8 Det vil sige «franske». Sighvat Skald bevidner det udtrykkeligt i to Vers af det Kvad, han digtede
om Slaget: «jeg skjulte mig under den valske Hjelm», (Olaf den helliges Saga, Cap. 55), og «jeg prydede
mig Palmesøndag med den poitouske Hjelm» (Fagrskinna, Cap. 93).

4 Olaf den helliges Saga, Cap. 55, Snorre, Cap. 47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free