- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
71

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SLAGET VED NESJE

71

Mænd at gjøre saa heftigt et Angreb med Skudvaabnene som muligt1. Olaf havde
derimod, som ovenfor nævnt, givet sine Mænd den Befaling, kun at dække sig,
men opsamle alle de Skudvaaben, der regnede ned over dem. Saaledes gik det
i nogen Tid, indtil Jarlens Mænd havde udskudt hele sit Forraad. Da gav Olaf
Tegn til Angreb, og Jarlens Mænd, heder det, maatte nu tage imod de samme
Spyd og Pile som de selv havde sendt over til Olafs, foruden mange andre. Olaf
lagde med Karlshøvden lige til Jarlens Skib. Her havde Olaf Overmagten, da
baade hans Skib var langt højere og bedre bemandet end Jarlens2. Det varede
længe, inden man kunde opdage, hvor Sejren vilde vende sig; thi paa begge Sider
faldt Folk i Mængdeviis, og mange bleve saarede. Endelig begyndte det at tyndes
ombord paa Jarlens Skib, og Olafs Mænd gjorde sig rede til at entre. Kongens
Merke nærmede sig, og flere af Jarlens Mænd løb allerede overbord. Da bød Jarlen
at man skulde overhugge Tengslerne, og gjøre Skibene løse. Men Kongens Mænd
holdt dem fast med Entrehager. Jarlen lod nu selve Stavnkolvene afhugge, for
at Entrehagerne ej skulde fatte Tag i dem. Det vilde imidlertid neppe være lykkets
Svein at undkomme, hvis ikke Einar Thambarskelve, der laa paa den anden
Side, havde ladet kaste et Anker op i Jarlens Skib, og saaledes faaet det halet
ud paa Fjorden3. Idet Sveins Skib skred forbi, fik Olaf Øje paa Skalden Berse
Skaldtorfassøn4, der stod i Forrummet, han kjendte ham, og tilraabte ham Farvel,
hvilket Berse besvarede. Mange af Jarlens Mænd flygtede op paa Landet; nogle
bade om Fred. Flere af Skibene stødte siden til ham længere ud paa Fjorden, og
her blev der nu raadslaaet mellem Høvdingerne om, hvad der var at gjøre. Erling
Skjalgssøn foreslog, at man skulde drage nord i Landet og samle Folk for paany
at stride mod Olaf. Men dette var ikke de øvriges Mening. Det store Folketab
havde afskrækket dem, og de gave det Baad, som især Einar Thambarskelve
bifaldt, at Jarlen heller skulde forlade Landet og søge Understøttelse hos sin

1 Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 169.

2 Saaledes er det vel at forstaa, naar Sighvat i et Vers, der kun anføres i den legendariske Saga, Cap. 26,
siger at den gavmilde (Olaf) havde mere Folkestyrke end den karrige (Svein). Thi det heder ligeledes i
samme Vers, at det blev tyndt om Masterne for Jarlen: dette tyder alene hen paa Kampen selv. I et andet
Vers siger Sighvat selv, at Kongen havde færre Folk, og vi have seet, at Sagaerne udtrykkeligt tillægge
Svein det største Folkeantal, hvilket ogsaa i sig selv er rimeligt. Den legendariske Saga slutter imidlertid
af Sighvats Vers, skjønt neppe rigtigt, at Olaf havde størst Folke-Antal.

3 Den legendariske Saga, Cap. 27, fortæller om Einar Thambarskelve ved denne Lejlighed aldeles
det samme, som ellers fortælles om ham i Svoldrslaget, nemlig at hans Bue brast med et stort Brag, og at
han paa Sveins Spørgsmaal, hvad dette var, svarede: «Norge af dine Hænder». Ifølge denne Saga skulde
ogsaa Jarlen have vægret sig ved at flygte, og Einar mod hans Vilje have halet hans Skib ud af Striden.

4 Berse Skaldtorfassøn er allerede i Anledning af Grettes Historie (se ovfr. S. 31) omtalt, som
opholdende sig hos Jarlen. Han digtede siden, heder det, da han var kommen i Olafs Vold og sad fangen,
en Flokk eller mindre Digt, hvori han omtalte at Kongen ved hiin Lejlighed havde sagt ham Farvel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free