Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOG TIL OPLANDENE
111
hen, undtagen til Ringerike og de nærmest omliggende Egne1. Det var, som vi
nedenfor skulle vise, Olafs alvorlige Hensigt at sammenknytte Norges hidtil saa
løst sammenhængende Dele til et eneste vel organiseret og ordnet Heelt, der under
Christendommens Velsignelser kunde gaa frem i sand Kultur, og arbejde sig op
til en under den vilde Vikingetid ukjendt Grad af materielt og aandeligt Velvære.
Men dette var umuligt, saa længe endnu nogen Deel af Riget bekjendte sig til
Hedendommen, og ligeledes, saa længe der endnu fandtes andre Konger i Landet,
end Olaf selv. Dette var just Tilfældet paa Oplandene, hvor ej alene Hedendommen
endnu var overvejende, men hvor der tillige fandtes hedenske Konger af Harald
Haarfagres Æt. Vare disse end kun Smaakonger, og havde de end anerkjendt
Olaf som sin Overherre, saa havde de dog i Virkeligheden lige saa stor Arveret
til Riget, som han selv, og kunde saaledes altid af en misfornøjet hedensk Flok
opstilles som Tronprætendenter, medens de derhos kunde blive farlige Redskaber
i en fremmed Magts Haand, da de, som vi have seet, endnu for det meste hyldede
den ældre egoistiske Landskabspolitik, der kun lod dem stræbe efter særskilt
Uafhængighed og privat Selvraadighed, uden at de formaaede at hæve sig til den
højere og mere omfattende Patriotisme, der havde Norges Eenhed og ydre
Selvstændighed for Øje. For Olaf maatte det altsaa være af højeste Vigtighed, jo
før jo heller, at faa den Fare, der fra disse Kanter truede ham og hans
Yndlings-planer, afvendt, og dette kunde ikke ske uden ved Christendommens fuldkomne
Indførelse paa Oplandene, og ved hine Smaakongers fuldkomne Bortfjernelse.
Vel opstillede der sig som en Hindring derimod, at Olaf selv som Betingelse for
deres frivillige Hyldest havde lovet dem Sikkerhed og Beskyttelse. Men det var at
forudsee, at de ej godvilligen vilde underkaste sig Kongens Christendomspaabud
og øvrige Foranstaltninger til Ordenens Opretholdelse, saa at der altsaa ej vilde
mangle paa tilstrækkelig Anledning til at refse dem, ligesom det vel, uagtet der ej
udtrykkeligt meldes noget derom, neppe slaar fejl, at flere af dem, fornemmelig
den trodsige Rørek, allerede længe havde næret Oprørsplaner mod Olaf, hvorom
denne var vidende. Naar vi nu læse, at Olaf samme Høst, som han havde sendt
Bjørn Stallare til Sverige, lod sende Folk til Oplandene med den Befaling, at
Bønderne skulde berede Vejtsler for ham, da det var hans Hensigt at gjennemrejse
disse Landskaber, og, som man siden erfoer, paabyde Christendommen2, ere vi
følgelig ogsaa berettigede til at antage, at det tillige var hans bestemte Plan, paa en
eller anden Maade at gjøre Flykeskongerne uskadelige, og Formaalet for hans Rejse
maa derfor ej alene betragtes som religiøst, men ogsaa, og fornemmelig, som politisk.
1 Se ovf. B. III. S. 287.
2 Olaf d. heil. Saga, Cap. 73. Snorre, Cap. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
