Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
OLAF HARALDSS ØN
Kongen tiltraadte saaledes om Høsten sin Rejse fra Sarpsborg, og først til
Vingulmark, eller Egnen mellem Oslofjorden og Raumarike1. Han passede det
saaledes, at han altid standsede paa Steder, der laa Skovbygderne nærmest, thi
det var især i de øvre Dele og de meest afsides Bygder, at Hedenskaben endnu
holdt sig. Han lod alle Bygdens Folk, især dem, der boede meest afsides, stevne
til sig, undersøgte paa det nøjeste, hvorledes Christendommen overholdtes, og
hvor han merkede nogen Mangel heri, lod han de vankundige belære. Fandtes
der nogen, som ej vilde forsage Hedendommen, behandlede han dem strengt,
nogle jog han ud af Landet, andre lod han lemlæste paa Hænder eller Fødder
eller blinde, andre lod han hænge eller halshugge. Denne Fremferd forekommer
vistnok os efter vore nuværende Begreber temmelig haard og grum, men man
maa ikke glemme, at de, der saaledes straffedes, maatte betragtes og vel ogsaa
betragtedes som frafaldne, ligesom det ikke engang er tænkeligt, at de endnu
skulde holde fast ved Hedendommen uden at lægge et saa afgjort Fiendskab
mod Olaf for Dagen, at han var berettiget til at straffe dem. Efter at have indsat
saa mange Prester i dette Fylke, som det befandtes nødvendigt, drog han, ledsaget
af 360 stridbare Mænd2, op til Raumarike. Jo længere han kom op i Landet,
desto daarligere stod det sig med Christendommen, men han tvang dog hele
Befolkningen til at antage den, og straffede haardt dem, der vægrede sig. Dette
fandt Fylkeskongen paa Raumarike heel betænkeligt, thi hver Dag kom der
mange Folk, mægtige og ringe, til ham og klagede derover3. Han tog den
Beslutning at rejse op paa Hedemarken til Kong Rørek, der ansaaes for den viseste
1 Der tales i Olaf d. heil. Saga om at han foretog denne Rejse, fordi det var Skik og Brug at Kongerne
hver tredie Vinter gjorde slige Rejser paa Oplandene. Dette var dog kun to Aar efter hans sidste Rejse
1015—16; derimod finde vi, at hans følgende Rejse først blev foretagen 1021—22, altsaa 4 Aar senere,
men den næste atter 3 Aar derefter, og saa fremdeles. Olaf har saaledes vist med Flid ladet 4 Aar hengaa
efter Rejsen 1017—1018, siden denne egentlig foretoges for tidligt.
2 Tre Hundreder, (som sædvanligt store Hundreder) siger Sagaen.
3 Tidligere i Sagaen, hvor denne samme Konge omtales, kaldes han «en Konge paa Raumarike, der
ogsaa herskede paa Thoten og Hadeland» medens Kongen paa Hadeland der kaldes «Konge paa Valdres».
Det er ovenfor viist, at den saakaldte Konge paa Valdres snarere har haft sine fornemste Besiddelser i det
til Hadafylke og maaske til Hadeland i vidtløftig Forstand hørende Distrikt kaldet Land, hvilket bliver
saa meget mere sandsynligt, som det siden (Olaf d. heil. Saga, Cap. 117, Snorre, Cap. 129) fortælles,
hvorledes Olaf christnede Valdres strax efter at han christnede Vors, og det saaledes, at man tydeligt kan see,
at Valdres, ligesom Vors, da, som senere, regnedes til de vestlige Landskaber. Hvis altsaa den foregivne
Konge paa Valdres virkelig har haft Besiddelser her, kan det ene have været i den allernederste Deel, maaske
i Etnedalen, der i naturlig Henseende nærmest hører til Land. Dette bestyrkes end mere deraf, at han siden
alene kaldes «Konge paa Hadeland». Et Spørgsmaal bliver det dog altid, om ikke «Valdres» her er en
Skrive-eller Læse-Fejl for «Vardal», der hørte til Hadafylke, thi de fem Konger synes egentlig at have hørt hjemme
rundt om Mjøsen. Den raumarikske Konges Besiddelser maa have strakt sig over Eidsvold, Hurddal,
Thoten og det nærmest tilstødende af Hadeland, men Thoten maa næsten antages at have været hans
Hovedbesiddelse, s. o. B. III. S. 370, hvor det dog ved en Uagtsomhed er anført at Kongen af Raumarike ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
