Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
OLAF HARALDSSØN
bestemtes nu til 6 Felder og 6 Alen Vaadmaal i Varer, eller l/2 Mark Sølv i Penge,
men Afgiften skulde allerede betragtes som forfalden naar det Skib, hvormed
Islændingen var kommen, havde kastet Anker eller slaaet Landtoug. Den skulde
betales af enhver frels islandsk Mand, der havde fuld Ret, og hver Gang, han
efter at have været hjemme besøgte Norge eller et af Norges Skatlande; dog ikke
naar han paa en Rejse til Grønland, eller for at opdage Lande, ved Storm eller
Modvind fordreves til Norges Kyst, og naturligviis heller ikke, naar Afgiften
allerede var erlagt i et af Skatlandene. Til Gjengjeld forbandt ogsaa Islændingerne
sig til at staa Norges Konge bi i Krig, for saa vidt som de opholdt sig i hans Rige.
Naar det nemlig var vist at en fiendtlig Hær vilde angribe Norge, og Ålmenning
var ude, skulde ogsaa Islændingerne, som opholdt sig i Norge, gjøre
Krigstjeneste med, dog saaledes at af tre skulde kun de to fare og den tredie sidde efter,
ligesom de og kun vare forpligtede til at forsvare Norge, men ej til at følge med
paa Krigstog udenfor Landet. Islændingerne skulde altid kunne ubehindret
forlade Norge for at drage hjem, undtagen i hiint Tilfælde, hvor fiendtligt Angreb
ventedes, og hvor de saaledes vare forpligtede til at gjøre Krigstjeneste. Den
norske Kongens Retssager skulde være selvstevnte paa Island, og forfølges efter
de der gjeldende Love, ligesom og hans Mænd der skulde nyde samme Ret, som
Landets egne Mænd. En paa Island falden Arv skulde Arveladerens Frænde
eller Fælligmand, om han var Nordmand, være berettiget til at tage, og var der
ingen saadan tilstede, skulde man oppebie hans Komme.
Efter at denne Overeenskomst var sluttet, indfandt ogsaa flere anseede
Islændinger sig hos Olaf og bleve hans haandgangne Mænd. Blandt dem nævnes
udtrykkeligt den nys omtalte Thorkell Eyjulfssøn paa Hvam, Gudrun
Usvifers-datters Mand1, hendes Søn og hans Stifsøn Thorleik Bollessøn, og de to urolige
Fostbrødre, Thorgeir Haavardssøn, et Syskendebarn af Thorgils Aressøn paa
Reykjahole, og Thormod Bersessøn fra Isafjorden, en ypperlig Skald, der
sædvanligviis kaldtes Kolbrunarskald, fordi han havde digtet et Kvad til Ære for
en Pige ved Navn Thorbjørg Glumsdatter, der formedelst sine mørke Øjne og
Haar havde faaet Tilnavnet Kolbrun2. Ogsaa Illuge, en Broder af Thorgils Aressøn,
skulde betale Kongen Landøre, y2 Mark, undtagen Koner og dem han særskilt undtog. Altsaa var
Landøren, som vi og ovenfor (B.II.S. 189) have bemerket, i Førstningen en Afgift, som erlagdes engang for alle;
siden blev den en Afgift for hver Islænding, der kom til Norge, hvor ofte han end besøgte Landet. Egentlig
skulde den ifølge sin Oprindelse betales ved Afrejsen fra Norge, men betaltes, som man seer, efter Olafs
Foranstaltning og maaskee før (se ovf. S. 88) ved Ankomsten.
1 Om Thorkell Eyjulfssøn, se ogsaa ovenfor B. III. S. 413.
2 Om disse to Fostbrødre er der en heel," meget underholdende Saga, kaldet Fostbrødra-Saga, der
ogsaa øjensynligt har været benyttet ved Kongesagaernes Redaktion, men hvis Paalidelighed i alle
Enkeltheder dog ikke er vis. Thormods Fader Berse var en Sønnesøn af hiin Gunnbjørn, som opdagede Gunn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
