Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERENSKOMST MED ISLAND. GRETTE DEN STERKE
227
var Olafs Hirdmand, ligesaa Thord, en Søn af Børk den digre, og foruden dem,
vistnok mange andre, som ikke engang ere nævnte. Af Islændinger, som
besøgte Olaf, nævnes desforuden Gudrun Usvifersdatters anden og meest udmerkede
Søn, Bolle Bollessøn, hvem Kongen ogsaa tilbød at blive Hirdmand, men som
heller foretrak at gaa til Myklagaard, hvor han traadte ind i Væringernes Skare,
og Grette den sterke. Denne var i Slægtskab med Olaf, eftersom han nedstammede
fra Gudbrand Kulas Morbroder Anund Træfod, og ventede sig derfor megen
Hæder og Forfremmelse af Kongen, men tvertimod blev denne Rejse den
uheldigste i hans Liv. Alleiede ved Ankomsten led han Skibbrud ved nogle Øer
søn-denfor Stad, og da han efter sine forfrosne Medrejsendes indstændige Bøn havde
svømmet over et Sund, for at hente dem noget Ild fra et Baal, som de saa brænde
der i et Huus, blev han af dem, der sad i Huset, antagen for at være en Trold
formedelst sin Højde og vilde Udseende: de angrebe ham med alt hvad de kunde
faa fat paa, og han forsvarede sig med Brande fra Baalet, saa at Gnisterne fløj,
hvorved tilsidst hele Huset brandt op med alle dem, som vare inde. Det var
den anseede islandske Høvding Thore Skeggessøns tvende haabefulde Sønner,
tilligemed deres Følge, og de havde just agtet sig til Kongen for at blive hans
haandgangne Mænd. Da Grette siden kom til Kongen, tilbød han at bevise Drabets
Uforsætlighed, og allerede skulde han i Kongens, Biskoppens og mange andres
Paasyn underkaste sig Jærnbyrd i Kirken, da en halvvoxen Dreng kom løbende
ind, skammede ham ud som en Morder og Ugjerningsmand, og sagde at det var
uforsvarligt at stede slige Folk til Renselse. Derover blev Grette vred og gav ham
et Slag paa Kinden saa at han besvimede. Dette mishagede Kongen saaledes,
bjørnssker, se ovenfor B. III. S. 326. De havde begge været opdragne i Isafjorden, og allerede i deres Drengeaar
sluttet Fostbroderskab ved at gaa under Jordstrimler med hinanden (se ovenfor B. II. S. 402). Thorgeir
begik saa mange Drab paa Island, at han tilsidst blev erklæret fredløs; dog var han imidlertid bleven Kong
Olafs Hirdmand, og rejste en Tidlang frem og tilbage mellem Norge og Island. I denne Tid holdt Thormod
sig hjemme. Den ovenfor omtalte Thorbjørg lærte han at kjende paa en Fiskefart udefter Isafjorden. Da
han havde digtet Kvadet til hendes Ære, og det blev bekjendt, fik han Bebrejdelser derfor af en tidligere
Kjæreste, han havde, ved Navn Thordis, og han vidste ikke at hjelpe sig paa anden Maade end ved at
foregive at Digtet egentlig gjaldt Thordis, og at kvæde det for denne med enkelte Forandringer, hvorved
hans Udsagn bekræftedes. Men om Natten, heder det, aabenbarede Thorbjørg Kolbrun sig for ham i Drømme,
bebrejdede ham hans Upaalidelighed, og sagde at han skulde faa de heftigste Øjensmerter, indtil han havde
givet hende hendes Kvad tilbage. Drømmen gik strax, fortælles der, i Opfyldelse, og Thormod blev ikke
fri for Øjensmerterne, førend han havde bragt Kvadet i sin gamle Skik, og offentligen erklæret, at det var
tilegnet Thorbjørg og ingen anden. Da fik han Tilnavnet Kolbrunarskald. Hans Fostbroder blev omsider
dræbt, som det nedenfor skal omtales, og Thormod tog sig saa nær deraf, at han forlod Island, og begav
sig til Kong Olaf, som ved at høre at han var Thorgeirs Fostbroder strax bød ham velkommen, og siden
gjorde ham til sin Hirdmand. Efter en anden Beretning skulde Thormod først have besøgt Knut den
mægtige i Danmark, og paa en saare æventyrlig Maade være kommen til Olaf (Fostbrødra-Saga, Cap. 24—26,
den legendariske Olafs Saga, Cap. 57, 58), hvilken Beretning dog, uagtet sin Ælde, er mindre sandsynlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
