Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARLES OG THORE HUNDS BJARMELANDSTOG 239
Gudleik gerdske i 1017 havde foretaget til Holmgard, nemlig saaledes at han
skulde være i Fællig med Kongen, og hver af dem tilskyde det halve af
Omkostningerne, imod at dele Indtægten ligt1. Karle tog Vejen over Oplandene og Dovre
til Nidaros, hvor han modtog de Penge, som Kongen havde at tilskyde; her fik
han ogsaa et til Rejsen passende Skib. Med dette drog han tidligt om Vaaren
(1026) til Langø, hvor hans Broder Gunnstein slog sig i Følge med ham, og skaffede
de nødvendige Penge. Paa Skibet var der henved 25 Mand. De satte Farten saa
hurtigt de kunde nordefter ad Finmarken til. Da Thore Hund spurgte dette,
sendte han dem Bud og lod dem melde, at ogsaa han agtede denne Sommer at
gjøre en Rejse til Bjarmeland; han foreslog dem, at de skulde sejle tilsammen,
og dele Vindingen ligt imellem sig. Karle og Gunnstein lode svare, at de havde
intet imod at slaa sig i Følge med Thore, naar han kun ikke medbragte flere Folk
end de, nemlig 25 Mand; Vindingen skulde da deles ligt mellem begge Skibe,
undtagen hvad Mandskabet særskilt havde tilhandlet sig for sine egne Penge. Da
Thores Sendebud kom hjem til Bjarkø, havde han allerede gjort sig rejsefærdig,
men i Stedet for et mindre Skib med 25 Mand, som de andre, havde han et
Langskib, en saakaldet Busse, med henimod 80 Mand, hvilke alle vare hans
Huus-karle og stode ganske under hans Befaling. Han indhentede Brødrenes Skib i
Sandver vestenfor Ripnesøen, hvorfra de siden fulgtes ad nord- og østover langs
Kysten. Allerede da han kom, talte Gunnstein til Karle om at Thore forekom
ham altfor mandsterk; han meente at det var raadeligere strax at vende om igjen,
end at vove sig saa langt bort, at de vare aldeles i Thores Vold, thi han troede
ham ikke synderligt. Karle vilde dog ikke vende om, skjønt han ej negtede, at
hvis han hjemme i Langø havde vidst at Thore vilde komme med saa mange
Folk, vilde han ogsaa have taget flere Folk med. Brødrene spurgte Thore, hvad
det skulde betyde at han havde flere Folk med, end Aftalen lød. Thore sagde:
«vi have et stort Skib der trænger til mange Folk, og det tykkes mig derhos at en
rask Karl ej kan være tilovers i en saa farlig Færd». Derved blev det, og Rejsen
fortsattes. Naar der var svag Vind, gik Brødrenes Skib hurtigere, saa at de da
kom undaf, men i hvassere Vejr indhentede Thore dem. Kun sjælden vare begge
Skibe samlede, men vidste dog altid til hinanden. Da de kom til Bj armeland,
sejlede de op ad Vinaa eller Dvina til Kjøbstaden, og sluttede Kjøbstevne med
Bjarmerne2. Alle de, som havde Penge at betale med, fik fuldt op af Varer. Thore
1 Se ovenfor S. 82.
2 Om Handelen med Bjarmerne, se ovenfor B. II. S. 239, hvor Haalogalændingen Ottars merkelige
Beskrivelse over denne Bjarmelandsfart anføres, saa vel som B. III. S. 27, hvor der tales om Harald
Graafelds Tog til Bjarmeland. Hvilken den Kjøbstad var, der nævnes saavel paa sidstnævnte Sted, som
her ovenfor, siges ikke udtrykkeligt, dog maa man nærmest tænke paa Cholmogory, der ligger paa en 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
