- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
240

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

OLAF HARALDSSØN

fik en Mængde Graaverk, Bæver- og Sobelskind; Karle havde ogsaa mange Penge,
for hvilke han kjøbte Pelsverk. Da Kjøbstevnen var sluttet, styrede de atter ud
efter Elven, og da opsagdes Freden med Indbyggerne. Da de kom ud til Havet,
holdt de Skibsstevne, og Thore spurgte da om nogen havde Lyst til at gaa op
paa Land og skaffe sig Kostbarheder. De andre svarede at de nok havde Lyst
dertil, naar det kun ikke var forbundet med altfor store Vanskeligheder. Thore
sagde at det vistnok var forbundet med ikke ubetydelig Fare, men at der og var
saa meget mere Gods at vinde, hvis man var heldig. Alle sagde da, at de gjerne
vilde vove et Forsøg, naar der kun var Udsigt til Vinding. Sagen forholdt sig
saaledes, sagde Thore, at naar rige Mænd i Bj armeland døde, var det Skik at alt
Løsøret skulde deles mellem den Afdøde og hans Arvinger. Han skulde have
Halvdelen eller Trediedelen, stundom mindre; dette Gods skulde bæres ud i Skovene,
og man plejede deels at lægge det i Høje, og fylde Muld derpaa, deels ogsaa at
indrette egne Huse dertil. Et sligt Sted, meente Thore, burde man see til at
plyndre. Det var bedst, sagde han, at begive sig ud paa dette Æventyr om
Kvelden, og det maatte være en streng Aftale, at ingen skulde løbe fra de øvrige,
og at heller ingen skulde blive tilbage naar Formanden sagde at man maatte
bort. Da Aftenen kom, begav man sig afsted efter at have ladet nogle blive
tilbage for at passe paa Skibene. Vejen gik først over nogle Sletter, derpaa kom
man til en stor Skov. Thore gik først, men Brødrene bagerst. Thore bad dem
alle sammen fare frem i Stilhed, og flække noget Bark af de Trær, de kom forbi,
for derved at finde Vejen tilbage igjen. Endelig kom de frem til en stor opryddet
Plads, hvor der stod en høj Skidgard med en Port, som var læst. Det var
sædvanligt, at sex af Landets Mænd hver Nat holdt Vagt over Skidgarden, to og to
hver Trediedeel af Natten. Men tilfældigviis var nu den Vagt, der skulde afløses,
gaaet hjem, og de der skulde afløse den, endnu ikke komne. Thore gik derfor
til Skidgarden, hagede sin Øxe fast øverst oppe og halede sig op efter Skaftet,
saa at han kom over Gjerdet og ned paa den anden Side. Da var ogsaa Karle
kommen over paa et andet Sted, saa at de paa samme Tid kom til Porten, toge
Slagbommene fra, og lukkede den op, for at deres Følge kunde komme ind. Thore
sagde nu: «I denne Indhegning er en Høj, der heel igjennem er rørt sammen af
Guld, Sølv og Muld; med den kunne I give eder ifærd; men her staar ogsaa
Bjar-mernes Afgud, der kaldes Jomale: den maa ingen driste sig til at plyndre». De

ved Flodens venstre Bred, og som siden efter, da Bjarmeland var blevet russisk, og indtil Archangelsk
blev anlagt, betragtedes som Hovedstaden i hiint Landskab. Dog er det altid et stort Spørgsmaal, om
Cholmogory virkelig er ældre end det russiske Herredømme. Der gives for øvrigt dem, der af Mangel paa
Kjendskab til Forholdene have fablet om at Cholmogory skulde være det samme som «Holmgard» og deraf
villet bevise Cholmogorys Ælde; om Urimeligheden heraf er det ufornødent at tale videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free