- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
266

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266

OLAF HARALDSSØN

ham. Men Kongen lod Olaf Trygg vessøns Exempel være sig en Advarsel, og da
han vidste, at der i Knuts Hær vare mange Nordmænd, mistænkte han, og visselig
med Rette, dem af hans egne Mænd, der gave ham hiint Raad, for hemmeligen
at staa i Ledtog med Knut. Han forkyndte derfor den Beslutning, at han vilde
drage over Land gjennem Gautland til Norge; og at de som vilde følge ham,
maatte gjøre sig rejsefærdige. Skibene med alle deres Forraad, som de ej kunde
medtage, vilde han sende øster til en svensk Havn, hvor de kunde være under
Sviakongens Varetægt. Den eneste, som vægrede sig ved at følge Kongen, var
Haarek af Thjotta, der sagde at han var for gammel og tungfor, og for lidet vant
ved at gaa, til at drage til Fods til Norge, og heller ikke gjerne lod sit Skib i Stikken.
Olaf sagde at han gjerne skulde lade ham bære, om han blot vilde følge med dem,
men forgjæves; Haarek havde nu engang bestemt sig til at d age til Vands, og
det vilde han, om saa Knut laa med nok saa mange Hærskibe i Øresund. Olaf
maatte lade ham have sin Vilje, og sendte sine Mænd af sted med de øvrige Skibe
øster til Kalmar, hvor de bleve satte paa Land, og Redskab og Forraadene
forsynede. Derpaa tiltraadte han Vandringen gjennem Sverige. Hans Mænd bare
sine Gangklæder og Vaaben paa sig; de øvrige Klæder og Løsøre førtes i Kløv
paa de Heste, de kunde faa. Vejen gik gjennem Smaaland og Vestergautland
ned til Viken, og nord efter Viken til Sarpsborg. Kongen drog stille og fredeligt
frem, og paa hele Vejen gjennem Sverige viste Indbyggerne ham den venligste
Hjelpsomhed. I Sarpsborg indrettede han sig til Vintersæde, og gav de fleste
af den forsamlede Hær Hjemlov, idet han kun beholdt enkelte Lender mænd hos
sig, efter som det syntes ham tjenligst. Blandt dem vare alle Arnessønnerne,
der stode i størst Anseelse hos Kongen. Hvad Kalf angaar, da kan Kongen dog
ikke have haft synderlig Tillid til ham, men har vel helst ønsket at have ham
under Opsigt. Det samme kunde ej have været afvej en med Haarek, men denne
var nu allerede sin egen Herre. Da han paa sin Hjemrejse kom til Øresund, lod
han Sejlet, Masten og Vindfløjen tage ned, Skibet ovenfor Vandgangen indhylle
med graa Tjeld, og satte nogle af sine Mænd til at ro for og agter, medens de øvrige
fik Befaling at sætte sig saa lavt nede som muligt. Knuts Udkiksmænd, der saa
det uanselige, mastløse, kun ved svag Roning fremdrevne og tilsyneladende svært
ladte Skib, troede at det var en Salt- eller Silde-Skude, og ændsede det ikke. Men
da Haarek vel var kommen ud af Øresund og forbi Flaaden, lod han Masten sætte
op med forgyldt Fløj, og det snehvide Sejl, med blaa og røde Staver, hejse. Knuts
Mænd troede nu at det var Olaf selv, som sejlede der; men Knut sagde at Olaf
var meget for klog til at han med et eneste Skib skulde ville vove sig igjennem
den fiendtlige Flaade; og at dette snarere var Haarek i Thjotta eller en anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free