Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT BESTIKKER NORDMÆNDENES HØVDINGER
207
saadan Mand. Derfor, siges der, har man antaget for vist, at Knut vidste god
Besked om Haareks Færd, og at han ej havde ladet ham slippe saa fredeligt
igjennem, hvis der ikke tidligere var gaaet venskabelige Budsendinger imellem dem,
hvilket ogsaa af de følgende Begivenheder bekræftede sig. Haarek fortsatte Rejsen
og kom i god Behold til sit Hjem i Thjotta. At han ikke strax sluttede sig til Knut,
kom formodentlig deraf, at han endnu havde endeel at udrette hjemme i
Haaloga-land, saaledes som det nedenfor vil sees1.
76. Knuts Penge-Uddelinger i Norge. Olafs vanskelige Stilling.
Da Kong Knut hørte, at Olaf havde taget Vejen til Lands hjem til Norge,
hævede han Ledingen, og gav alle sine Mænd Tilladelse til at adsprede sig i
Vinterkvarterer, idet han selv drog tilbage til England for at foretage nye Udrustninger2.
Dog forbleve de enkelte Tropper, han allerede havde medbragt, i Danmark; de
bestode især af Englændere, tildeels ogsaa af Nordmænd og Folk fra andre Lande.
Af de norske Høvdinger, der havde deeltaget i Toget med ham, vendte Erling
Skjalgssøn om Høsten tilbage til Norge, og fik ved Afskeden store Gaver af ham.
Thore Hund forblev hos Knut. Med Erling fulgte ogsaa nogle Sendebud fra Knut,
der havde en Mængde Penge og Kostbarheder hos sig, og rejste om Vintren vidt
og bredt gjennem Landet for at uddele Gaver i Knuts Navn, og ved slige
Bestikkelser skaffe ham flere Tilhængere i Norge. De foretoge sine Rejser under Erling
Skjalgssøns mægtige Beskyttelse, hvilket viser, at deres Virksomhed især maa
have omfattet den vestlige Deel af Landet. De havde alt for god Fremgang, thi
en Mængde lod sig ved deres fristende Gaver og Tilbud forføre til Frafald fra Olaf,
og til at love Knut deres Hengivenhed og Tjeneste3. Nogle gjorde det aldeles
1 Olaf den heil. Saga, Cap. 155, 156. Snorre, Cap. 168, 169. Fagrskinna, Cap. 104, 102. Den leg. Saga,
Cap. 66, 67. Fagrskinna lader Olaf selv begive sig til Kalmar med sin Flaade for der at oppebie at
Dane-hæren skulde adsplittes, men desuagtet senere forlade Skibene i Barvik og derfra drage over Østergøtland,
Smaaland og Vestergøtland til Viken. Den leg. Saga nævner ikke Kalmar, men lader dog Olaf fra «Bardvik»
begive sig, som det i den ældste Kodex heder, «gjennem Gautland, Smaaland og derpaa det vestre
(Gaut-land) ned i Viken». Herefter skulde det altsaa virkelig synes, som om Bardvik laa østenfor Kalmar, men det
kan umuligt forliges med de øvrige Beretninger om Kongens Rejse, allermindst med den, at begge Konger
endnu samme Dag, da de forlode Helgeaa, om Aftenen skulde have naaet Barvik.
2 Dette siges udtrykkeligt i Fagrskinna, Cap. 103, saa vel som i de engelske Annaler, se ovf. S. 214;
efter Olaf den heil. Saga forbliver Knut Vintren over i Danmark, hvilket neppe er rigtigt.
3 Olaf den heil. Saga, Cap. 158. Snorre, Cap. 171. Om Knuts Bestikkelser tales der paa mange
Steder, nemlig i den leg. Saga, Cap. 68; Fagrsk. Cap. 103; Ågrip, Cap. 23; Thjodrek, Cap. 16; Saxo, S. 520,
Florents af Worcester, Mon. hist. Br. I. S. 595, Legenderne hos Langebek, Ser. rer. Dan. II. 532, 533, 541,
543. Som haandgribeligt Beviis paa Knuts Bestikkelser i Norge, især hvor Erling Skjalgssøn havde meest
at sige, kan man vel ogsaa ansee de 1500 Stykker Sølvmynter, der i 1836 bleve fundne nedlagte under en
stor Steen nær ved Ekersund (Eikundasund), af hvilke ingen er yngre end Knut, og de fleste ere engelske
18 — Munch: Det norske Folks Historie. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
