Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF PAA OPLANDENE
269
Underhold i Sarpsborg. Paa nogen Rejse til de vestlige og nordlige Kystfylker
var der ej at tænke, da han deels manglede de nødvendige Skibe, deels havde
faaet saadanne Efterretninger om den der herskende Stemning, at ingen synderlig
Fred og Sikkerhed der var at vente for ham, hvis han ikke vilde omgive sig med
en stor Hær. Han besluttede derfor strax efter Julen (1028) at rejse om paa
Oplandene, hvor hans egentlige Hjem var, og hvor Folket, som man seer, stedse
var ham meest hengivent1. Da han kom derop, indbøde Lendermændene og de
rige Bønder ham, for saaledes at lette ham hans Bekostninger. Saaledes kom han
ogsaa op til den nordlige Deel af Hedemarken, hvor han tog sit Ophold hos en
af sine Aarmænd, ved Navn Bjørn; denne var gautsk af Fødsel og noget skyldt
til Dronning Aastrid, hvis Indflydelse han ogsaa havde at takke, at han havde
faaet denne Aarmenning og Kongens Syssel i den øvrige Deel af Hedemarken,
hvormed ogsaa Bestyrelsen af Østerdalen var forenet. Han var meget lidet yndet
af Bønderne. Der havde just indtruffet mange Kvægtyverier i Bygden, hvor
Bjørn var, og paa et Thing, som i den Anledning blev holdt, havde han udtalt
sin Mistanke mod Østerdølerne, thi slige afsides boende Folk i Skovbygderne,
sagde han, vare ligest til at have begaaet saadanne Forbrydelser. Østerdalene
vare nemlig i den Tid endnu kun lidet bebyggede; Gaardene laa spredte i
Skovrydninger eller ved Vandene, og kun paa faa Steder fandtes større samlede Bygder.
Især søgte han at henlede Mistanken paa to unge, evnelige Mænd, ved Navn Dag
og Sigurd, Sønner af en rig Mand i Østerdalen, ved Navn Raud. Deres fornemme
Væsen, og Stads i Klæder og Vaaben havde længe været ham en Torn i Øjnene,
og da de nu paa Thinget svarede paa Østerdølernes Vegne, og tilbageviste
Beskyldningen, lod han sin Harme gaa ud over dem. Da Kongen kom, blev Sagen
forebragt ham, og Bjørn udtrykte ligeledes for ham sin Mistanke mod Rauds Sønner.
Der blev sendt Bud efter dem, og de kom strax. Men da Kongen fik dem at see,
sagde han at de slet ikke saa ud til at være Tyve, og modtog derimod en Indbydelse,
de bragte fra deres Fader, om at besøge ham i et Tredages-Gilde med alle sine
Folk. Bjørn fraraadte ham at rejse, men han ændsede det ej, og kom til Raud,
hvor han forefandt et prægtigt Gjestebud. Han erfarede nu, at Raud var en rig
Mand af en fornem svensk Æt, men at han var flygtet til Østerdalen med sin
Hustru Ragnhild, der var en Syster af Kong Ring Dagssøn, den samme, som i
sin Tid var bleven fangen af Kong Olaf og nødsaget til at flygte. Kongen erkjendte
1 Det heder i Olaf den heil. Saga, Cap. 158, Snorre, Cap. 172, at Olaf drog til Oplandene, uagtet~der
endnu ej var hengaaet saa lang Tid siden han sidst var der, som det var lovbestemt eller Skik og Brug.
Denne Tid skulde, som vi ovenfor have seet (S. 112) være 3 Aar. Men da nu Olaf sidst havde været paa
Oplandene Vintren 1024—25, var virkelig Tiden udløben, og Sagafortællerne maa altsaa her have erindret
Feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
