Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
KNUT DEN MÆGTIGE
Thore Ølvessøns Drab. Efter en enkelt Beretning skal Olaf efter sine Venners
Raad endog have holdt Thing med Optændingerne og bedet dem om Hjelp mod
Kong Knut, men forgjæves. Han besluttede da, og kundgjorde det for sine Mænd,
som det raadeligste at forlade Landet, og for det første drage til Sverige. Derfor
gav han mange af sine Mænd, der havde Huus og Børn at varetage, Lov til at
drage hjem til deres Gaarde; thi det var usikkert, hvor vidt deres Ejendom og
Familie vilde bh ve skaanet, om de droge bort af Landet med Kongen. Han bad
kun, at de vilde lade ham vide, naar der skede saadanne Tidender i Landet, som
det kunde være af Vigtighed for ham at erfare, thi han havde, sagde han, ikke
opgivet Haabet om at faa sit Rige tilbage hvis Gud forundte ham et længere Liv.
Blandt dem, der saaledes fik Hjemlov, vare Bjørn Stallare og Sighvat Skald.
Blandt dem, som fremdeles bleve hos Olaf, nævnes, foruden Dronning Aastrid,
hans Datter Ulfhild og hans femaarige Søn Magnus, ogsaa Biskop Grimkell,
Ragnvald Brusessøn fra Orknø, Thorberg, Finn, Kolbjørn og Arne Arnessønner, foruden
flere Lendermænd, Thormod Kolbrunarskald, to Brødre ved Navn Thorleif Kveik
og Thorleif hvite, Thord digre, en Systersøn af Einar Thambarskelve, Finn, en
Søn af Haarek i Thjotta, to Islændinger, ved Navn Einar og Thord, o. fl.1. Efter
1 Navnene opregnes forskjelligt. Den ældste Bearbejdelse af den legendariske Saga nævner: Dronning
Aastrid, Gudrød, Halfdan, Ragnvald, Dag, Ring, to Thorleifer, Aaslak, Helge, Thord, Einar, Finn
Haareks-søn, Thord, Finn Arnessøn, Thorberg, Arne, Kolbjørn, Thormod Skald, Tove, Egil. Intet Tillæg føjes
til Navnene. Den yngre Bearbejdelse af den legendariske Saga har: Dronning Aastrid, Gudrød og Halfdan,
Ragnvald og Dag, Ring og Thorleif, Aaslak og Helge, Thord og Einar, Finn Arnessøn, Thorberg og Arne,
Thorbjørn og Thormod Skald. Dette stemmer med den foregaaende Liste paa det nær, at Thorleif kvm
nævnes een Gang, (hvilket dog alene kan grunde sig paa Skjødesløshed, da ogsaa hiin nævner Thorleif
i Enkelttal: 3>orleifr tveggjahvårr), Finn Haarekssøn og den Thord, der nævnes efter ham, udelades, og
Thorbjørn sættes i Stedet for Kolbjørn, hvilket er en Fejl, da her aabenbart sigtes til Arnessønnerne, af
hvilken en hed Kolbjørn (Kolbein), der ogsaa siden nævnes blandt Olafs Ledsagere, men ingen Thorbjørn,
uden i Fagrsk. Arnmødlingtal, der ligeledes, som ovenfor viist, fejler heri. Den ældste Kodex af den
historiske Saga nævner: Dronning Aastrid, Ulfhild, Magnus, Ragnvald Brusessøn, Thorberg, Finn og Arne
Arnessønner. Flatøbogen sammenstiller begge Lister, idet den nævner Aastrid, Ulfhild, Magnus, Ragnvald
Brusessøn, Dag og Ring i Gautland, Finn Haarekssøn (i Udgaven Fornm. S. V. 25 staar Haraldsson, hvilket
aabenbart maa være en Læsefejl), Egil Hallssøn, Tove Valgautssøn, Thord digre, Systersøn af Einar
Thambarskelve, Thorstein Ragnhildssøn, to islandske Mænd ved Navn Einar og Thord, Thorleif Kveik og
Thorleif hvite, Thorberg, Finn, Arne og Kolbein Arnessønner, Gissur Gullbraaskald og Thormod
Kolbrunarskald. Det er aabenbart, at saa vel den legendariske Saga, som Flatøbogen her have opregnet de
fornemste af de Mænd, der i den hele Tid fra Flugten til Sverige indtil Slaget ved Stiklestad enten
ledsagede Olaf, eller siden sluttede sig til ham, eller kæmpede under hans Banner ved Stiklestad. Saaledes
erfarer man af den historiske Saga, at Dag Ringssøn først stødte til Olaf efter hans Tilbagekomst fra
Rusland. Rigtignok lader den legendariske Saga (Cap. 80 og 86) Dag ledsage Olaf fra Rusland til Sverige,
men i alle Fald kan han og Faderen ej have sluttet sig til Olaf, førend efter at denne var kommen
ind i Vermeland eller Gautland, hvor de siden Rings Forjagelse 1017 opholdt sig. Derfor tilføjer
Flatøbogen «å Gautlandi». At Ring selv fulgte ham, er ellers usandsynligt, og man maa formode at den ældste
Afskriver har læst Dagr Ringr i Stedet for Dagr Ringssun; der var heller ikke nogen Rimelighed i at sætte
Sønnens Navn foran Faderens. Ved Gudrød og Halfdan, hvilke Flatøbogen udelader, forstaar den legen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
