Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
MAGNUS DEN GODE
Konge og Geistlighed, kunde have farlige Følger, ikke mindre for de religiøse
Forhold selv end for Landets Fremgang i indre Velvære og ydre Anseelse. Vi ville i det
Følgende komme til at see, hvorledes saadanne Stridigheder ej alene udbrød, men
ogsaa havde saadanne Følger. Men inden dette skede, hengik dog en rum Tid, i
hvilken Norge under en i verdslig Henseende maadeholden, kun i sit rette aandelige
Kald nidkjær Geistlighed, og under kraftige Konger, arbejdede sig op til en, i
Forhold til Tidsalderen og de ydre Omstændigheder, sjelden Høj de af Velstand og Magt.
Da Magnus den gode besteg Danmarks Trone, var han endnu ganske ung.
Han havde nys forud, om Vaaren, fyldt sit 18de Aar1. Men han havde den samme
Modenhed forud for sin Alder, der var egen for de fleste Konger af hans Æt, af
hvilke saa mange udførte store Bedrifter, men forholdsviis kun faa naaede
Oldings-alderen; og ved hans Side stod den erfarne og ham oprigtigt hengivne Einar
Tham-barskelve, der, om han end maaskee under Uenigheden med Bønderne forsigtigt
traadte noget tilbage, dog i det mindste efter hine Stridigheders Bilæggelse og
efter at Magnus havde besteget Danmarks Trone, var hans fornemste Raadgiver.
Af Norges øvrige Stormænd nævnes ingen under Magnus’s hele Regjering som
fremtrædende eller spillende nogen Rolle. Arnmødlingeætten var aabenbart
bleven svækket ved Kalfs Fordrivelse; ogsaa Finn opholdt sig maaskee udenlands,
og Thorberg og Arne synes at have siddet stille hjemme paa deres Gaarde. Thore
Hund havde forladt Landet i Samvittighedsnag2, og var paa denne Tid maaskee
død; hans Søn Sigurd omtales ikke synderligt, og kan derfor neppe have gjort sig
synderligt gjeldende. Haarek af Thjottø var, som ovenfor berettet, dræbt af
Aasmund Grankellssøn. De Fejder, der ifølge Sagaens Beretning skulle have hersket
mellem ham og Haareks Sønner, kunne neppe endnu paa denne Tid have været
komne til Udbrud; og om de end vare udbrudte, maatte de alene tjene til at svække
begge Parters Magt3. Erling Skjalgssøns Sønner maa have fundet det raadeligst
at holde sig stille og ydmyge sig for Kongen, da deres fornemste Støtte, Kong
Knut, ej længer var i Live, da Einar Thambarskelve, Hovedrepræsentanten for
Haakon Jarls Æt, med hvilken Aaslak Erlingsson ved sit Giftermaal med
Gunnhild Sveinsdatter var’besvogret, nu var Kongens bedste Ven, og da Folkeopinionen
nu, efter Olafs Død, havde faaet et fuldkomment Omsving med Hensyn til
Dane-vældet og det nationale norske Kongedømme. Paa Oplandene levede flere
Ætlinger af Haakon Jarl, navnlig den mægtige Orm Eilifssøn, som enten allerede ved
denne Tid var Jarl, eller kort efter fik Jarletitlen4, men Einar var selv gift med
1 Han var fød Vaaren 1024, se ovf. B. IV. S. 197. 2 Se ovf. B. IV. S. 347. 3 Se ovf. B. IV. S. 367, 368.
4 Han kaldes Jarl allerede kort efter Kong Haralds Tronbestigelse, se nedf. Om hans Slægtskabs-
forhold se ovf. B. IV. S. 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
