Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN ULFSSØNS FREMTRÆDEN 9
Æts Repræsentant og Arving. Endog de, der ej vare hans umiddelbare
Tilhængere, maatte finde det haardt, at han skulde være udelukket fra Arven, og at
denne skulde gaa over til en Ætten aldeles uvedkommende Mand. Aarsagen,
hvorfor Hardeknut i sin Arvepagt med Magnus ikke tog mindste Hensyn til ham,
er ellers let at indsee. Lige fra Harald Gormssøns Dage havde der — hvad man
trods det Mørke, der hviler over denne Periode af Danmarks Historie, tydeligt
kan skimte — hersket Skinsyge og kjendeligt Uvenskab mellem den kongelige
Hovedlinje og den Sprakaleggske Æt. Dette Uvenskab grundede sig ej alene
derpaa, at begge Linjer ønskede Kongemagten, men ogsaa paa de politiske
Hovedpartiers gjensidige Stilling i Danmark. Vi have allerede under Harald
Gormssøns Regjering paaviist Tilværelsen af disse Partier, et nationalt-dansk, eller maaskee
rettere national-gotisk, der havde sin kraftigste Støtte i Ætter, hvis Medlemmer
siden optraadte som Jomsvikingernes Høvdinger, og som efter al Sandsynlighed
havde holdt sig i Landet siden Leidrekongernes Tid, — fornemmelig i de mere
afsidesliggende Dele, som Bornholm og Skaane —; og et andet, der dannedes af
Efterkommerne og Tilhængerne af de nordiske Høvdinger, der i sin Tid med Sigurd
Ring og hans Efterfølgere havde omstyrtet Leidre-Riget og gjort sig til Herrer i
Danmark1. Vi have nævnt, hvad der taler for den Mening, at allerede før Gorm
den gamles Død hans Søn Harald søgte at erhverve Magten ved at støtte sig til
hiint nationale Parti, medens hans Broder Knut støttede sig til det andet2. Siden
optraadte Haralds Søn Sven i Knuts Sted som Høvding for det nordiske Parti,
medens Harald fremdeles støttede sig til det andet Parti, idet han ogsaa, som vi
have seet, sluttede sig til de vendiske Fyrster, og søgte at skaffe sig Besiddelser
i Vendland, udenfor det egentlige Danmark, for her at have et Tilflugtssted mod
sine mægtige Fiender3. I den nøjeste Forbindelse hermed stod Oprettelsen af
Jomsvikinge-Samfundet, der stiftedes, medens Styrbjørn, Thorgils Sprakaleggs
Fader, havde Jom i sin Besiddelse4. At Thorgils af det nationale Parti betragtedes
som den, der efter Harald skulde blive dets øverste Høvding, og hvilken det endog
ønskede sig til Konge, hvis det lykkedes det at faa Overhaand, maa ansees lige
saa vist, som at Jomsborg efter Haralds Plan skulde blive en arvelig Besiddelse
i Sprakalegg-Ætten, og at Jomsvikinge-Samfundets vigtigste Formaal var at
værne om denne Æt og fremme dens Interesser.5 Derfor finde vi
Jomsvikingerne ogsaa i et meget spendt Forhold til Kong Sven, medens derimod Eilif,
Thorgils Sprakaleggs Søn, optræder blandt Jomsvikingernes fornemste Høvdinger
1 Se ovenfor B. III. S. 60. 2 Sammesteds S. 64. 3 Sammesteds S. 68. 4 Sammesteds S. 89—93.
s Det staar vel ingensteds tydeligt udtalt, men fremgaar dog umiskjendeligt af alt, hvad man for
Resten med Sikkerhed veed om disse Begivenheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
