Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
MAGNUS DEN GODE
tilligemed Thorkell høje og Heming1. Disse Høvdinger traadte endog i Ædhelrecis
Tjeneste imod Kong Sven2. Vel see vi siden Thorkell høje, under forandrede
Forhold, slutte Forbund med Svens Søn Knut, paa samme Tid som Eilifs Broder
Ulf egtede Knuts Syster Æstrid og udnævntes til Jarl, efter al Sandsynlighed i
Jomsborg3, som han enten allerede besad, eller kort efter ved Knuts Hjelp erobrede.
Men i 1021 blev Thorkell erklæret fredløs af Knut, og dræbt af de danske
Høvdinger4; og uagtet Knut endnu troede Ulf saa godt, at han endog indsatte ham til
Statholder i Danmark5, — upaatvivlelig det Maal, hvortil Ulf ved at hykle
Venskab for Knut længe havde sigtet —, benyttede denne dog, som vi have seet,
Knuts første længere Fraværelse til et Forsøg paa at gjøre sig uafhængig, og dette
mislykkede Forsøg havde ej alene Ulfs Drab, men ogsaa hans Søn Svens
Landflygtighed til Følge. Sven stod saaledes, da Hardeknut sluttede hiint Forlig med
Magnus, som en landflygtig, af Kongen og hans Tilhængere selv mistænkt Høvding
for et politisk Parti, hvis Hensigt det var at betage de herskende Høvdingeslægter
deres Indflydelse. Allerede hans Arvefordringer paa Jomsborg stred aabenbart
imod Kongehusets Interesser, end sige de Fordringer, han maatte formodes at
have paa Kronen selv. Under disse Omstændigheder er det ej at undres over, at
især de Høvdinger, der ledede Hardeknuts Skridt, ikke ønskede Sven til hans
Efterfølger og heller vilde udsætte sig for den Mulighed, at Riget tilfaldt en norsk
Konge, thi af denne var det dog altid at vænte, at han nærmest vilde varetage
det nordiske Partis Interesser lige over for det national-danske6. Derimod maatte
Sven have mange Tilhængere hos det egentlige Folk. Alle de ældgamle Slægter
fra Leidrekongernes Tid, der maaskee allerede havde glædet sig til
Knytlinge-stammens nær forestaaende Uddøen som det Øjeblik, da de nordiske Høvdingers
Vælde skulde ophøre, maatte, især efter Arvepagtens Oprettelse, sætte Haabet
til Sven som deres vordende Frelser. Og især er det sandsynligt, at for saa vidt
endnu nogen var tilbage af Jomsvikingernes Skare, samlede de sig om ham, og
opfordrede ham til at gjøre sine Rettigheder gjeldende. Hvis man kan tro den
1 B. IV. S. 15. 1 Sammesteds S. 17. 8 Sammesteds S. 22. 4 Sammesteds S. 203.
6 Det er ovenfor (B.IV. S. 292) omtalt, hvorledes Knut den mægtige udnævnte sin Søn Sven til Herre
i Jomsborg, og at han siden overdrog Bestyrelsen til Harald, Thorkell højes Søn. Hensigten var
saaledes at inddrage Jomsborg, eller at gjøre det til en Apanage for yngre Kongesønner. Det maatte ogsaa
ansees farligt, at lade dette vigtige Len komme i Hænderne paa andre end paalidelige Mænd, og især
maatte det være betænkeligt, at see det i Hænderne paa noget Medlem af den med Kongehuset
rivaliserende Sprakalegg-Æt. Harald, Thorkell højes Søn, synes ganske at have sluttet sig til Kongehusets
Interesser. Hans Jarletitel havde neppe noget med Jomsborg at bestille, men betragtedes vel nærmest
som tilkommende hans Æt. Paa samme Maade har vel og Sigvalde Jarl kim ført Jarletitel som Familie
-Titel, medens han i Jomsborg alene var Thorgils Sprakaleggs eller Sønnernes Formynder, og
Befalingsmand i Borgen.
6 Jvfr. herom ovenfor, B. TV. S. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
