Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VENDERNE I JYLLAND
21
den saa snart som muligt, for at gjøre en Ende paa deres Ødelæggelser. Magnus
havde kun faa Folk hos sig i Sammenligning med Hedningernes Skarer, og han
maatte derfor først sende Bud omkring i Danmark for at opbyde flere Tropper.
Derved maatte nogen Tid tabes, i hvilken, som man maa antage, Venderne
ustraffet strejfede om. De Daner, der indfandt sig hos Magnus vare derhos kun faa, saa
faa, at der, som man regnede, var sex Hedninger for hver enkelt Kriger i Magnus’s
Hær. Hertil kom, at disse Daner ikke vare synderligt at lide paa, thi mange af
dem vare vistnok hemmelige Tilhængere af Sven, hvilken, efter hvad der ovenfor
er viist, synes at have været tilstede i Vendernes Hær, ja maaskee endog førte
Befalingen. Under disse Omstændigheder var det neppe raadeligt for Magnus at
forfølge Hedningerne, og med sin Haandfuld Folk møde dem i aaben Mark. Den
fornuftigste Plan, som han og fulgte, var at oppebie dem i Nærheden af Heidaby,
hvor han kunde støtte sig til Staden og dens Forskandsninger, og i denne fastere
Stilling afskære dem Tilbagetoget. Dette vilde kunne bringe Venderne, trods
deres store Overmagt, i den yderste Fare, og for at forebygge det, maatte de jo
før jo heller skynde sig mod Magnus, førend denne havde tilendebragt sine For-
maatte kunne have fra første Haand, forekommer os at maatte være sikrere, og synes i det hele taget
troværdigere, end den halv legendariske, som Sagaerne meddele, og fornemmelig, som det lader, efter
enkelte i Slaget deeltagende Islændingers Fortællinger, der, gaaende fra Mund til Mund, lettere kunde
forfalskes, især naar Legender ogsaa skulde indblandes. Ifølge Sagaernes Beretning skulde Magnus have
mødt Venderne saaledes, at disse kom søndenfra, han selv nordenfra. Men dette maa ganske bestemt
være en Fejltagelse eller Misforstaaelse af de norske eller islandske Sagnfortællere. Endog Beskrivelsen
over Slaget selv viser at dette begyndte i Nærheden af Slesvig, og at Forfølgelsen strakte sig nordefter,
henimod Skodborg Aa; og man seer tillige af Maaden, hvorpaa Sagaernes Text omtale den sidste, at
Meddelerne ingenlunde have været paa det rene med de geografiske Forhold. Mag. Adams Fortælling om
Ratibor, hans Sønner og Vendernes Hevntog er for nøjagtig og speciel til at ej i det mindste nogen
Sandhed skulde ligge til Grund derfor. Svens Forræderi og Magnus’s Fraværelse forklarer noksom, hvorledes
Venderne kunde bryde ind over Danevirke; og naar Magnus først befandt sig i Farvandene mellem den
vendiske Kyst og de danske Øer, maatte det være langt belejligere og rimeligere for ham, at styre med
Flaaden til Heidaby, Jyllands og maaskee hele Danmarks daværende Hovedstad og første Handelsstad,
end at drage langt nordefter i Jylland. Desuden er det vanskeligt at forstaa, hvorledes Ordulf og Saxerne
kunde være komne til Magnus, hvis Vendernes uhyre Hær, der vistnok var i Stand til at beherske alle
Passe tvers over Halvøen paa dennes smaleste Deel, i det Slesvigske, var imellem ham og Kongen.
Venderne maa saaledes nødvendigviis have været nordenfor.
Erkjendes først dette, opstaar der færre Vanskeligheder ved Bestemmelsen af Stedet, hvor Slaget
holdtes. Af den Omstændighed, at saa vel Amor som Thjodolf, begge samtidige Skalde, nævne
Skod-borg-Aa (Skotborgarå) som et Punkt i dets Nærhed, have Flere antaget at Valpladsen er at søge paa
den saakaldte Leirskovshede lidt vestenfor Kolding. Dette strider dog ej alene mod Mag. Adam af
Bremens Udsagn, at Striden holdtes «in campestribus Heidibæ», men tillige mod et af hine selvsamme Kvad,
nemlig Thjodolfs, der ved Siden af Skodborg-Aa ogsaa taler om et Sted ved Heidaby. Hans Ord ere for
Resten noget tvetydige. Der staar:
Minn vå sigr fyrir sunnan
snjallr Heiöaby spjalli
nær frå ek skarpa skæru
Skotborgarå gotna;
3—Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
