Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
-Magnus den gode
indbyrdes til at gjøre det samme: det opmuntrende Raab hørtes fra Skib til Skib,
og med uimodstaaelig Kraft trængte Magnus og hans Mænd frem. Svens Skib
ryddedes i Forstavnen og lige til Saxene. Magnus var selv den første til at entre,
hans Mænd fulgte efter, og Sven og hans Krigere kunde ej holde Stand, og det hele
Skib blev ryddet. Lignende Skjebne havde det næste, og saa fremdeles, indtil
Magnus havde erobret og ryddet syv Skibe. Da tog Sven Flugten, og Magnus
hindredes, som man maa formode, alene ved det paa den Tid af Aaret tidligt
indtrædende Mørke fra strax at forfølge ham; Slaget stod nemlig Søndag før Juul,
eller den 18de December1. Endnu samme Nat flygtede Sven med Levningerne af
sin Flaade over til Sjæland. Imidlertid lagde Magnus til Land, og Indbyggerne
der i Egnen maatte nu undgjelde fordi de havde taget Svens Parti, idet Kongen
sendte sine Mænd op i Landet og lod dem drive en Mængde Kvæg ned til Stranden
for at nedslagte det til Skibsforraad. Men den næste Dag satte han over til Sjæland,
opsøgte Sven, og fandt ham liggende med faa Skibe ved Havn (senere Kjøbenhavn)2.
Efter en kort Fegtning flygtede Sven op i Landet, men Magnus forfulgte ham,
fældte mange af hans Mænd og udbredte stor Forfærdelse. «Kvinderne», siger
Thjodolf Skald, «spurgte alle som een, hvem der bar de med Blod farvede Skjolde,
og priste sig lykkelige ved at kunne undslippe gjennem Skoven; en stor Mængde
tyede til Ringsted». Sven selv flygtede heelt over til Fyn. Magnus drog med
Hærskjold over Sjæland, og brændte deres Gaarde, som denne Høst havde slaaet
sig til Svens Flok. Siden, da han hørte at Sven var i Fyn, forfulgte han ham ogsaa
did. Sven vovede ikke at oppebie ham, men skyndte sig over til Skaane, hvorfra
han drog op til Gautland, og videre til sin Beskytter Kong Anund. Magnus
straffede imidlertid de frafaldne Fynboer paa samme Maade som Sjælandsfårerne;
og alle de af Svens Tilhængere, der kunde, toge Flugten. «Vinden», siger Thjodolf,
«hvirvler Luen højt til Vejrs af Egeveggene; Ilden raser heftigt; fra de fynske
Gaarde blusser Flammen op til den dobbelte Højde, Tag og Næverklædning lider
Nød; Nordmændene brænde Salene op i Ejernes Paasyn»3.
Ved denne haarde Fremferd, der rigtignok synes mere skikket til at vække
en øjeblikkelig Skræk end til at skaffe Kongen nogen sand og varig Hengivenhed
hos Folket, blev Oprørsaanden for en Stund kvalt, og det hele Folk i Danmark
underkastede sig paa ny Magnus, der nu troede sig saa sikker mod et nyt Oprør,
at han mod Slutningen af Vaaren vendte tilbage til Norge med alle sine norske
1 Magnus den godes Saga, Cap. 31. Fagrskinna, Cap. 145. Denne vil vide, at Sven havde færre Folk
end Magnus. At Slaget stod paa en Søndag, siges i et Vers af Thjodolf (Fornm. S. V, 78); at det var
før Juul, i hiint Vers af Odd Skald.
a Knytlinga Saga, Cap. 208.
3 Magnus den godes Saga, Cap. 38, 39. Snorre, Cap. 31—33. Knytlingasaga, Cap. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
