Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET VED HELGENES
31
Tropper, og opholdt sig der længe om Sommeren (1044). Men saa snart Sven
erfarede dette, var han atter paa Ferde, fik Hjelpetropper fra Sverige, og drog
med dem ned til Skaane, hvor Indbyggerne, der endnu ikke havde faaet Magnus’s
tunge Arm at føie, toge godt imod ham, og skaffede ham baade Skibe og Folk.
Med denne Hær og Flaade styrede han over til Sjæland, der underkastede sig
ham, ligeledes Fyn og de øvrige Øer, denne Gang maaskee mere af Tvang end med
Indbyggernes gode Vilje1. Da Magnus fik dette nye Oprør at høre, samlede han
strax Folk og Skibe, sejlede ned til Danmark, opsøgte Sven, og traf ham en Aften
ved Helgenes i Molshered nordenfor Aar os. Her stod et heftigt Slag, der maa
ansees for Hovedslaget i den hele Strid mellem Magnus og Sven. Magnus havde
færre Folk, men større og bedre udrustede Skibe. Kongen skød selv med
Haand-skud den hele Nat, og der faldt en Mængde af Svens Folk. «Svens Mænd», siger
Thjodolf, «styrtede ved Helgenes for Spydene, og de saarede Krigere sank i Havet».
Da Svens eget Skib var ryddet fra Stavn til Stavn, tog han Flugten. Alle hans
øvrige Skibe bleve ligeledes ryddede og erobrede, og Magnus og hans Mænd gjorde
derhos er rigt Bytte i Vaaben og Klæder. Saaledes praler Thjodolf Skald af, at
han fra dette Slag hjembragte et gautsk Skjold, en Brynje og en Hjelm2. Sven
1 Magnus den godes Saga, Cap. 39. Snorre, Cap. 34. At den her beskrevne Strid, hvorved Sven
blev slagen og de Danske saa haardt maatte undgjelde for deres Opror, er den, som hos Florents af
Worcester henføres til 1046, og de fra ham laante Notitser i den 3die Kodex af Chron. Sax. til 1047,
ligesom det andet Felttog, hvilket de henføre til Aaret efter, er det, der endte med Helgenes-Slaget, kan ej
betvivles, især af den Aarsag, at de netop nævne det sidste Felttog som det afgjørende, hvorved Sven
mistede mange Folk, Danmark bragtes til Lydighed og straffedes, og Magnus, som det heder «post in
illa regnavit», hvilket alene kan forstaaes som om han i nogen Tid, (ovenfor S. 8 er det viist at det
var i et Aar) herskede i Rolighed. Saa vel Florents, som den samme Kodex af Chron. Sax. lade ogsaa
Sven, i 1047 eller 1048 (d. e. 1044), forgjeves anmode Edward Confessor om Hjelp. Men da det samme
fortælles næsten med de samme Ord ogsaa i det paafølgende Aar (1048 og 1049), hvor det langt bedre
passer til Kontexten, maa man antage at det egentlig hører hjemme her, og alene ved en Fejltagelse er
kommet ind ved et tidligere Aar. Hermed ville vi dog ej benegte Muligheden eller Sandsynligheden af
at Sven virkelig ogsaa kan have bedet Edward om Hjelp mod Magnus. Men de nærmere Omstændigheder,
at Jarl Godwine raadede til at sende ham 50 Skibe, men Leofric modsatte sig dette, tilhøre dog
aabenbart det senere Aar.
2 Det «gautske Skjold» er her charakteristisk: det viser hvorledes Sven havde Hjelpetropper fra
Gaut-land. Slaget ved Helgenes nævnes ej alene i Magnus den godes Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 34, Fagrskinna,
Cap. 145, Knytlingasaga, Cap. 22, men ogsaa af Thjodrek (Cap. 5), der alene nævner dette Slag — hvilket
atter viser at det var Hovedslaget — og tilføjer, at Magnus derefter vandt Jylland, Fyn og Vendland.
At Slaget foregik om Høsten og ved Nattetid, sees tydeligt af Amor Jarlaskalds Vers, eiteret i Magnus
den godes Saga, Cap. 40, Snorre, Cap. 34, Fagrskinna, Cap. 145, hvor det blandt andet heder at Magnus
begyndte Slaget ved «det indtrædende Tusmørke», og at det varede den hele «Høstnat». Thjodolf bevidner
i Vers, der ligeledes anføres, hvorledes Svens Mænd faldt, at han selv maatte flygte fra sit ryddede Skib,
og at Magnus tog alle hans Skibe. Til dette Slag sigter aabenbart ogsaa Florents af Worcester ved 1047,
hvor han siger at Magnus, i Spidsen for en stor og vældig Flaade, holdt Slag med Sven, og efterat mange
tusende Mænd vare faldne paa begge Sider, drev ham ud af Danmark, hvor han siden selv herskede,
og tvang Danerne til at udrede en ikke ringe Afgift. I .Ågrip, hvor alt dette fortælles meget forvirret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
