Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
MAGNUS DEN GODE
Priis af 3 Merker Sølv paa hans Hoved, heller ikke skal det bekomme nogen godt
at bede om Naade for ham».
Dette var om Vaaren 1043, da Kongen samlede en stor Hær og Flaade for at
drage til Danmark mod Sven Ulfssøn og Venderne. Henimod Slutningen af April1
laa han med Flaaden etsteds ved Norges Kyst længer syd paa, og væntede paa
Vind. Da kom Rafn ud af Skoven og ned til Stranden. Han saa den store Flaade,
gik hen til nogle Drenge, der kogte Mad oppe paa Land, og spurgte hvo der ejede
alle disse Skibe. De svarede, at han maatte være dum og uvidende, som ikke vidste
at det var Kong Magnus som laa der. Rafn spurgte om nogen anseede Mænd vare
hos Kongen. De nævnte Einar Naumdøling, Kongens Ven, Einar Thambarskelve,
der selv havde 13 Skibe, og Sighvat Skald, der var paa Kongens eget Skib. Rafn
bad dem nu melde Sighvat, at der var en Mand i Land, som havde noget nødvendigt
at tale med ham om. De gjorde saa; Sighvat kom, og spurgte hvad den høje Mand
hed. Rafn navngav sig. Sighvat bad ham at løbe i Skjul saa hurtigt han kunde;
«jeg», sagde han, «vil ej tage Penge for dit Hoved eller sige til, at jeg har fundet dig».
«Det er ikke saa vist», sagde Rafn; «du har Ord for at være begjærlig efter Penge,
og jeg har kun et ringe Liv at miste: ofte har man seet Folk gjøre sig større Møje
for mindre Penge, end du vilde faa ved at forraade mig; dog tror jeg, at hvor
langskaftet Kongens Øxe end er, saa naar den dog ikke i Skoven til mig. Vil du
derimod gjøre mig Gavn, da er det ikke mere end sømmeligt for dig, siden du er
min Morbroder». «Dette Frændskab erkjender jeg», svarede Sighvat, «men jeg
vover ikke at hjelpe dig; dog, oppebi mig her». Rafn sagde, at han vilde følge
ham ombord, og at han, naar han først skulde dø, helst vilde dræbes for hans
Øjne. «Du er en vanskelig Mand», sagde Sighvat; «det gaar dog ikke an at jeg
ligefrem leverer dig under Øxen, thi det vilde da neppe gaa godt, om saa Alverden
bad for dig; men føj mig nu i at bh ve her, indtil jeg har talt med mine Venner».
Rafn lovede at bie en liden Stund; men varede det for længe, vilde han komme
efter, thi det var slemt nok, sagde han, at lide en haard Død, om man ikke ogsaa
skulde staa i lang Tid og vænte paa den. Da Sighvat kom ud paa Skibet, klagede
han sin Nød for Einar Naumdøling. «Her er Rafn kommen», sagde han, «og vil
endelig give sig i sine Fienders Vold: kan jeg ikke vænte mig nogen Hjelp af dig?»
«Vist er han en Ulykkesfugl», sagde Einar, «men det er dog vor Pligt at unddrage
ham den visse Død; imidlertid kunne vi ej tænke paa at indlade os i formelig Kamp
mod Kongen og hans Overmagt; heller ikke vil Kongen nogensinde tiere modtage
vor Hjelp, dersom vi nu aabenbart trodse ham». Sighvat henvendte sig derpaa
1 «Da y2 Maaned var af Sommeren», heder det i Magnus den godes Saga. At dette var Vaaren 1043,
sees deraf, at Kongen tilbragte den foregaaende Vinter i Norge, hvilket maa være 1042—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
