Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 MAGNUS DEN GODE
meget, han gik foran Kongen og stred med den største Tapperhed; men ingen talte
et Ord til ham. Da Slaget var til Ende, og man var kommen til Ro, sagde
Kongen: «hvor er nu Rafn? han skal komme frem og ikke skjule sig». Einar og Sighvat
bade Kongen om at benaade ham for hans Tapperheds Skyld. «Jeg vil endnu
intet Løfte give», sagde Kongen; «først og fremst vil jeg see ham». Einar gik hen
til Rafn og meldte ham dette, bad ham at svare Kongen ærbødigt, men dog
frimodigt, og give ham sandfærdig Besked paa alt, hvad han spurgte om. Rafn
traadte da frem for Kongen og hilste ham. Kongen spurgte først Einar, hvorfor
han havde ført en fredløs Mand fra Island. «Derfor, Herre», svarede Einar, «at
han var gjort fredløs ene og alene fordi han havde hevnet sin Fader, der blev dræbt
meer end sagesløs». Derpaa spurgte Kongen Rafn, hvorfor han havde dræbt
Ketil. «Fordi han kvad Nidviser om mig, Herre», svarede Rafn, «og siden solgte
mig som Træl; da jeg havde dræbt ham, kvad jeg en Arve-Flokk over ham, som
just ikke var synderlig rar». «Lad høre den», sagde Kongen. «Som I vil, Herre»,
sagde Rafn, «men da maa I ogsaa høre paa et andet Kvæde». «Hvilket?» spurgte
Kongen. «Et, som jeg har digtet om eder, Herre», sagde Rafn. «Kvæd da», sagde
Kongen. Da han havde endt begge, sagde Kongen: «der er stor Forskjel paa dem:
hvorfor kvad du saa godt et Kvæde om mig, der dog vilde lade dig dræbe?» «Fordi
du var et godt Kvæde værd», svarede Rafn. «Hvorfor kom du da til mig i Skoven?»
spurgte Kongen. «Fordi jeg væntede min Frelse fra eder, saaledes som det nu
og viste sig», sagde Rafn; «jeg var i den største Knibe, og havde ingen anden her
i Landet at søge Hjelp hos, efter at have været i den tunge Nødvendighed at dræbe
en formaaende Mand, som dog visselig havde forskyldt det». Da sagde Kongen:
«nu har jeg undersøgt din Sag; og nu skal jeg derhos fortælle, hvad der
vedkommer mig. Da jeg sov paa Skibet, syntes jeg at see min Fader, Kong Olaf, komme
til mig, og sige med en mørk Mine: «der ligger du, Kong Magnus, og tænker mere
paa at dræbe min Skalds Frænde for en ringe Sag, end at vinde en fager Sejr over
dine Fiender, skjønt der nu er kommet gunstig Vind: tag vel imod alle dem, som
nu ere ombord, ellers vil du allerede i denne Verden faa en Straf, som bekommer
dig ilde». Og saa snart jeg vaagnede, saa jeg baade Sighvat og Rafn i For-Rummet,
men jeg var altfor ængstelig over min Faders Trusler, til at jeg da kunde tænke
paa Ketils Drab eller hvad andet Rafn havde gjort. Nu skal du, Rafn, være
velkommen her hos mig, thi saaledes vil min Fader; og til Erstatning for hvad jeg
Slaget vender tilbage til Skibene o. s. v. Maaskee og, at netop den forhen paaviste Omstændighed, at
Sven Ulfssøn efter al Rimelighed var tilstede i Slaget, allerede fra først af bragte den islandske
Fortæller til at kalde den hele fiendtlige Hær en Danehær; i alle Fald indeholder Forvexlingen endnu et
Slags Beviis for at Sven virkelig var med i dette Slag. Naar det (se ovenfor) heder, at Magnus selv
anden forfulgte Venderne, kan den anden maaskee netop have været Rafn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
