Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
MAGNUS DEN GODE
enkelte Stæder, hvis Troskab Kejseren derved ønskede at sikre sig1. Deres daglige
Tjeneste i Hovedstaden bestod i at holde Vagt, saa vel udenfor det kejserlige
Palads eller saakaldte Triclinium, som i det Indre af Paladset, ved den kejserlige
Celle eller inderste Kammer. Deres Kvarteer eller Kaserner, hvor de opholdt sig,
naar de ej gjorde Tjeneste, var selv i en Deel af Paladset, nemlig den sydvestlige
Fløj, og kaldtes Excubita, hvilket Navn Væringerne sig selv imellem forkortede
til skift2. Ved alle offentlige Fester og Processioner, hvori Kejseren viste sig,
omgiven af glimrende Pragt for det beundrende Folk, indtoge Væringerne en
væsentlig og iøjnefaldende Plads; naar en ny Kejser skulde krones af Patriarchen
i Sophiakirken, traadte han frem til Alteret, hvor Sakramentet forvaredes,
omgiven af Væringerne og hundrede bevæbnede Ynglinger af de fornemste Ætter.
Kort at sige, Væringerne vare saa godt som uadskillelige fra Kejseren, og det
var derfor en saare betegnende Titel, deres Anfører bar blandt Grækerne, nemlig
Akoluthos eller Følgesvenden3. Denne bestandige Nærhed om Kejserens Person
og daglige Omgang maatte nødvendigviis skaffe deres Høvdinger, og fornemmelig
Akoluthen, der desuden regnedes blandt de fornemste Embedsmænd, en stor
Indflydelse ved Hoffet. Som en af deres Hovedrettigheder allerede paa denne
Tid, vi her omhandle, altsaa kort efter Korpsets Oprettelse, nævne vore Sagaer
det saakaldte Polota-Svarf, d. e. Palads-Fejning, der bestod i at de, hver Gang
en Kejser var død, var berettiget til at vandre gjennem de kejserlige Skatkamre,
saaledes at enhver af dem under denne Vandring var berettiget til at gribe og
beholde, hvad han kunde naa4. De byzantinske Forfattere berette intet herom,
men da de Skrifter, der handle om Væringernes Stilling ved det byzantinske Hof
1 Galfred Malaterra, III. 24; jvfr. Skylitzes, Anna Komnena og flere.
2 Fagrskinna, Cap. 162. Naar man erindrer, hvorledes Væringerne forandrede og forkortede de
græsk-romerske Navne, som man af Sagaerne noksom kan se, f. Ex. «Hagiasophia» (St. Sophia-Kirken) til «Ægisif»,
«Hippodrom» til «Padreim», «Monachus» til «Munak» o. s. v., kan man lettelig forstaa, hvorledes
excubi-tum, der allerede af Almuen i Constantinopel selv kaldtes éoxovßixov, oxovßirov, udtalt skuviton, kunde
sammendrages til Skuvt, Skyvt, Skift.
3 Det nærmere om alle disse Skikke, Fester o. s. v. findes i Kodinos’s Skrift om Paladsets Betjeninger
(Codinus de officiis sacri palatii). Uddrag deraf og af andre byzantinske Skribenter til Oplysning om
Væringerne findes og hos «Cronholm om Væringerne», og i en af Forfatteren udarbejdet Afhandling om
Væringerne i Antiquités Russes, 3 Bind, hvortil her de henvises, der ønske mere omstændelig Beskrivelse
derover. Om Akoluthens Hofdragt, se Kodinos S. 55.
4 Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 16. Palata eller efter den ogsaa i det russiske
forekommende Form Polota er en Fordrejelse af Palatium, d. e. Palads. Svarf betegner egentlig Afskuring, Affiling.
Det heder i Sagaerne at Væringerne gik gjennem de kejserlige «Poloter», hvor Skattegjemmerne vare. Ogsaa
Byzantinerne tale om thesauri (Skattegjemmer) i det kejserlige Palads. Men hiin Skik omtales ej; derimod
taler Kodinos, (Cap. 10) om en Skik, der knyttedes til Palmesøndagens Højtideligholdelse, nemlig at den
saakaldte Peripatas, eller Balustraden fra Kirken til Kejserens Værelse, udsmykkedes med Blomster og
Kviste, der siden paa et givet Tegn bleve revne bort af Væringerne og andre Tropper ved Hoffet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
