Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆRINGERNE I CONSTANTINOPEL
51
og deres Deeltagelse i Ceremoniellet, tilhøre sildigere Tider, er det nok muligt,
at hiin Rettighed da kan være gaaen af Brug, og at den navnligen kan være
bleven afskaffet, da de kraftige Komnener bestege Tronen, medens det derimod
ikke er usandsynligt, at de svage Kejsere, der under hyppige Tronrevolutioner
herskede i det Ilte Aarhundredes første Halvdeel, kunde have tilstaaet
Væringerne en saadan Ret.
Væringekorpsets Størrelse synes at have været forskjelligt til forskjellige Tider.
Dog lader det til, at i det mindste den Deel deraf, der drog i Felten udenfor
Constantinopel, neppe udgjorde stort over 500 Mand1; hvis man nu kan antage,
at den anden Halvdeel blev tilbage i Constantinopel, kunde man maaskee anslaa
det hele Korpses sædvanlige Størrelse til 1000 Mand. Etsteds tales der om, at
Kejserens Livvagt (hvori dog ogsaa andre end Væringerne kunne have været
iberegnede) udgjorde 6000 Mand2. Man maa antage, at Hovedmassen af Korpset
i de første Tider bestod af Svenske og Nordmænd, da Krigene i England optog
Danerne. Dog nævnes i alle Fald een fornem dansk Mand, der i Aarene mellem
1015 og 1020 ej alene blev Væring, men ogsaa Høvding for Væringekorpset, og
som faldt i et af de Slag, hvori dette deelt og: det var Eilif, Ulf Jarls Broder, og
en af Jomsvikingernes eller Thingmannalidets Overanførere, der, lykkeligt
undkommen fra Overfaldet i London, hvor han laa med sin Afdeling, først begav
sig hjem til Danmark, og derfra, misfornøjet med Thorkell den højes Forsigtighed
eller maaskee snarere med hans Overgang til Kong Knut, rejste til
Constantinopel3. Den Omstændighed, at Væringerne i ham fik en forhenværende
Joms-vikinge-Anfører til Befalingsmand, forøger Sandsynligheden af at Væringernes
Statuter formedes efter Jomsvikingernes. Eilif er vel heller ikke kommen alene,
men har medbragt en heel Deel forhenværende Jomsvikinger. Den største
Til-vext af danske Krigere fik dog Korpset sandsynligviis først efter Danevældets
Ophør i England ved Edward Confessors Tronbestigelse. Der tales siden om at
en heel Deel Angler, misfornøjede med at Nordmannerne efter Slaget ved Hastings
bleve Englands Herrer, forlode deres Fædreland og toge Tjeneste hos den byzan-
1 Se Legenden om Kejser Alexius’s Slag mod Blakmændene paa Petzinavoldene, meddeelt saa vel
i Olaf den helliges Saga, Cap. 250, som i Snorre, Haakon Herdebreds Saga, Cap. 20. De i Slaget deeltagende
Væringers Antal angives her til halvandet (store) Hundrede, altsaa 510 Mand. Kantakuzen II. 339
nævner for en langt senere Tid 500 Mand. Men i Sverres Saga, Cap. 127 tales der om at den byzantinske
Kejser Alexius Angelus i Aaret 1195 anmodede Kong Sverre om at sende ham 10 Hundreder (altsaa 1200),
og at han havde gjort Kong Knut i Danmark den samme Anmodning. Om vi nu just ikke heraf kunne
slutte at han vilde have et Korps af tilsammen 2400 Mand, da han sandsynligviis intet Haab havde om,
i noget af Landene at faa mere end i det højeste 1/3 eller x/2 af det opgivne Antal, saa viser det dog, at
han i det mindste ønskede over tusende.
2 Kodinos, Cap. 6, Pag. 79. 3 Jomsvikingasaga, Cap. 52. Se ovf. B. IV. S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
