Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
MAGNUS DEN GODE
mark til Constantinopel (omkring 1028), og tog Tjeneste blandt Væringerne1.
Efter henved to Aars Forløb kom han tilbage2, og medbragte, som der siges,
meget Gods og mange prægtige Klenodier, som Høvdinger havde givet ham;
han klædte sig saa prægtigt, at han kun vilde bære Skarlagens- og Pells-Klæder:
alle hans Vaaben vare prydede med Guid, fornemmelig hans ypperlige Sverd
Fotbit, som han havde baaret fra Barnsbeen af. Han reed op fra Skibet,
fortælles der, selv tolfte; alle hans Følgesvende vare i Skarlagens Kjæder og reed
paa forgyldte Sadler, men endda var Bolle selv langt prægtigere, han bar en
Dragt af Pell, som Kejseren selv havde foræret ham, og over den havde han en
Skarlagens Kappe; han var omgjordet med Sverdet Fotbit, havde en forgyldt
Hjelm paa Hovedet, et rødt Skjold, hvori en med Guldfarve malet Ridder,
ved Siden, og en Landse i Haanden, efter udenlandsk Skik; og hvor han og hans
Mænd gjestede, glemte Kvinderne alt andet for at see paa Bolles og hans
Ledsageres Stads3. Alt saadant spillede noksom i Øjnene paa de højbyrdige Ynglinger,
og vakte deres Lyst til at forsøge sin Lykke paa lignende Maade. Naar vi
saaledes kun faa Aar efter finde Bolles egen Svoger, Halldor Snorressøn, blandt
Væringernes Tal og i Haralds Følge, ligger den Formodning nær, at Bolles Exempel
kan have lokket ham, og at han igjen kan have overtalt Harald Sigurdssøn til
at gjøre det samme.
I Rusland ved Jaroslavs Hof havde Harald desuden saa godt som daglig
Lejlighed til at høre Efterretninger fra Constantinopel fra første Haand, og
lytte til de meest glimrende Beskrivelser over Væringernes lystige Liv og
indbringende Tjeneste. Hans Hu stod vist derfor til Constantinopel allerede førend
Jaroslav opfordrede ham til at prøve Lykken i fremmede Lande. Fra Kijev,
hvor Jaroslav holdt sit Hof, var Rejsen til Constantinopel hverken lang eller
besværlig, og naar Harald først havde Lyst til at besøge Constantinopel, kunde
1 Se ovenfor B. IV. S. 227. Laxdøla Saga, Cap. 72, 73. Her staar der: «vi have ej hørt fortælle, at
nogen Nordmand har ladet sig hverve hos Kejseren førend Bolle Bollessøn». Laxdøla-Sagas Nedskriver har
følgelig ikke vidst, at allerede Kolskegg, og efter ham Gest, Viga-Styrs Drabsmand saa vel som
Thorstein, Viga-Styrs Søn, vare Væringer i Constantinopel. Men dette Udsagn er dog en Bestyrkelse paa, at
Væringekorpset i Constantinopel endnu paa den Tid, da Bolle traadte ind i det, var temmelig nyt.
2 Laxdøla-Sagas Tidsregning er, især i de sidste Kapitler, saa forvirret, at man alene gjetnings- og
tilnærmelsesviis kan bestemme, naar Bolle rejste udenlands, og naar han kom hjem. Han var, siges der,
18 Aar, da han blev gift; Aaret efter kom hans Broder hjem, og to Aar efter dennes Hjemkomst, altsaa
24 Aar gammel, drog Bolle udenlands. Da han maa antages at være fød 1007, skulde hans
Udenlandsrejse saaledes være foregaaet i 1028; sikkert er det imidlertid langtfra ikke. Laxdøla Saga siger at han
opholdt sig mange Aar i Myklegaard. Saa mange kan det dog ej have været, da det i Cap. 78 udtrykke-
ligt siges, at Snorre Gode døde Aaret efter hans Hjemkomst: da nu Snorres Dødsaar er 1031, kom Bolle
hjem 1030.
8 Laxdøla Saga, Cap. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
