Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD DRAGER TIL CONSTANTINOPEL
55
dette Ønske let opfyldes. Han behøvede kun at drage den sædvanlige Vej ned
ad Dneperen til det sorte Hav, og videre langs dettes Vestkyst og gjennem Strædet.
Saaledes see vi ham da i Aaret 1032, henimod Høstens Begyndelse, at drage til
Constantinopel, ledsaget af en heel Deel Folk1. Mange af disse have vistnok været
Nordmænd og Sviar, men det største Antal var dog sikkert Russer, siden det
udtrykkeligt siges hos de byzantinske Forfattere, at Kejseren i første Halvdeel
af Aaret 1033 havde russiske Tropper i sin Tjeneste. Som forhenværende russisk
Befalingsmand maa Harald af Grækerne i Constantinopel snarest have været
betragtet som en Russer, og da det, som det strax nedenfor vil sees, er vist, at
hine russiske Tropper netop bleve anvendte ved Lejligheder, hvor Harald ogsaa
kæmpede med, ligger den Slutning temmelig nær, at de Folk, Harald havde med
sig fra Rusland, just vare de samme Hjelpetropper, eller en Deel af dem.
I Constantinopel herskede paa denne Tid Romanos Argyros eller Argyropulos.
Han havde faaet Kejser værdigheden ved, just ikke med sin gode Vilje, at egte
den næsten femtiaarige, men vellystige og herskesyge Zoe, en Datter af hans
Forgænger Constantin IX (død 1028)2. Men det varede ikke længe, førend Zoe
var bleven ked af den gamle Romanos, især efter at en af de fornemste Eunucher
ved Hoffet, Paflagoneren Johannes, havde forestillet hende sin unge og smukke
Broder Michael, forhen Vexelerer, hvorfor han og fik Tilnavnet Katallaktes3, men
nu, paa Johannes’s Anbefaling, hævet til den høje Hof-Værdighed af
Pantheon-Archont. Zoe blev, som den listige Johannes havde beregnet, forelsket i Michael,
og indlod sig i utilladelig Forbindelse med ham. Hendes Hensigt var nu at rydde
Romanos af Vejen, egte Michael, og sætte ham paa den ledige Trone. Medens
Romanos’s Magt stod paa saa svage Fødder hjemme, truedes Riget ogsaa udenfra
af farlige og mægtige Fiender. Saracenerne foruroligede de østlige Grændselande,
og gjorde ødelæggende Tog til Søs langs de græske Kyster. De nordlige Grændser
herjedes af Bulgarerne og Petschenegerne. I Italien, hvor de græske Kejsere endnu
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 8. Snorre, Cap. 2. Fagrskinna, Cap. 150 siger, at han havde mange
Nordmænd med. At Rejsen foregik i 1032 henimod Høsten, kan sluttes af Kedrenos’s Beretninger om de
i disse Aar foretagne Tog; se nedenfor, jvfr. «Norsk Tidsskrift» III. 153. Den vidtløftige Magnus den
godes Saga lader Harald tage den lange Omvej fra Rusland gjennem Vendland, Saxland, Frankland og
Italien, hvilket aabenbart grunder sig paa en Misforstaaelse af Skaldenes Ord, se «Norsk Tidsskrift» III. 152.
2 Se Kedrenos, Zonaras, jvfr. Gly kas og Gibbon: decline & fall of the Roman Empire, 9de Bind.
For øvrigt henvises, hvad de nærmere Undersøgelser om Haralds Ophold i Constantinopel angaar, til en
af Forfatteren i «Norsk Tidsskrift» III. S. 123—172 indført Afhandling.
3 Dette Tilnavn indeholdt ogsaa et Slags Spot over hans Uredelighed: man beskyldte ham for at
have gjort falske Penge. Senere synes Tilnavnet at være sat i Forbindelse med et epileptisk Tilfælde,
hvoraf han plagedes, og som skaffede ham det andet Tilnavn, epilepticus (Guil. Appulus, p. 245). I vore
Sagaer er Navnet stundom forkortet til Katalak, se Grettes Saga, Cap. 89. Ellers skrives det heelt ud,
katalaktus, se Fagrskinna, Cap. 150. Magnus den godes Saga, Cap. 3, Snorre, Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
